Læs & Forstå

Kan I huske dem? De små bøger med et medfølgende løsningshæfte. Jeg var altid milevidt foran. Det var der to årsager til: 1) jeg læser og forstår ret godt 2) jeg er ikke god til at lægge bånd mig selv, når jeg har en opgave foran mig. For mig handlede det om at udrydde de små bøger. Det sidste er egentlig ikke så væsentligt, andet end at jeg har en usund konkurrencementalitet nogle gange.

Jeg er ikke skolelærer. Bibliotekarer bliver ikke uddannet i pædagogik eller dialogisk læsning, lix tal og what not – vi kan tage kurser, men det er ikke en del af uddannelsen. Jeg kan ting, skolelærere ikke kan og de kan ting, jeg ikke kan.

En tilbagevendende oplevelse er forældre, der kommer med deres børn og både stolt og lidt offensivt fortæller, at nu har deres 8-årige barn altså læst hele Harry Potter serien! Og de var i øvrigt ikke så begejstrede for de sidste bøger. Hvad skal de nu læse?

Her er det lidt svært at være bibliotekar. For hvordan forklarer man den her forældre at det ikke kun handler om at kunne læse ordene, men også sætte mening og forklaring bag dem. At måske var grunden til at de ikke kunne lide de sidste er, at de er for komplicerede til en 8-årig.

Det gør lidt ondt på bibliotekaren, når forældrene ikke har fornemmelse for læseoplevelsen – eller glemmer, at det ikke bare handler om at høvle ord i sig. Ofte er barnet heller ikke specielt interesseret i at finde mere litteratur. Det er forælderens projekt, mere end det er barnets. Jeg prøver at henvende mig direkte til ham eller hende, men ofte overtager forælderen hurtigt igen. Eller også vil barnet allerede ikke læse bøger, der er under det niveau der er blevet sat, hvilket er så ærgerligt. De gode historier gemmer sig ikke altid i de tykke bøger.

Jeg står altid tilbage med et inderligt håb om, at barnet vender tilbage til biblioteket på sine egne præmisser en dag. Og jeg forsøger at forklare forælderen (og barnet), at det ikke kun handler om tykkelsen på bogen, men også historien indeni, oplevelsen og processen.

For at citere Malcolm: “No. I’m, I’m simply saying that life, uh… finds a way.” Hov vent. Forkert citat, men det er altså også et godt et. Hmhm, her: “…they were so preoccupied with whether or not they could that they didn’t stop to think if they should.”

Nu har jeg ikke selv nogle planer om at få børn, men hvis jeg havde, ville jeg rationere Harry Potter, så de læste dem som de udkom – en om året. Den første på deres 11-års fødselsdag, naturligvis – så de voksede op sammen med bøgerne og modnedes sammen med Harry. Og det samme med andre serier med en så tydelig ‘coming of age’ tidslinje.

Og så er der jo også de hundredevis af gode oplevelser som børnebibliotekar. Som at bruge en halv time på at finde sommerferie-bøger til et teenage søskendepar med en mor, der bare trisser bagefter og udelukkende kommer med positive tilkendegivelser uanset om barnet vil læse gysere, YA eller tegneserier. Som forældrene der lader barnet fortælle hvad de gerne vil have og på den måde lader barnet finde nye interesser på egen hånd. Og forældrene som opfordrer barnet til at tage nogle tegneserier med også og som ser spil og film som gavnlige medier, fremfor underlødig underholdning. Som stolt proklamerer, at deres barn er en ‘nørd’ med dinosaurere, Star Wars eller Minekraft og opmuntrer dem til at søge viden og information om det de interesserer sig for.

Kathrine

One thought on “Læs & Forstå

  1. Åh ja, jeg husker godt de hæfter. Var også altid foran. Jeg brød mig ikke om dem. Jeg kan sagtens læse og forstå, men jeg hæfter mig ikke ved, om Niels’ trøje er rød eller grøn. Som jeg husker hæfterne, var det tit den slags ‘bagatel’ spørgsmål, de beskæftigede sig med. Derfor er jeg også glad for, der ikke var indført læseprøve da jeg gik i skole.
    Jeg er nok lidt ‘ude af øje, ude af sind’ typen – hvis det da er en type. Jeg har læst og elsket Harry Potter, men spørg mig ikke om alt muligt, for jeg aner det ikke. Jeg kan ikke huske det. Det er nok også derfor, jeg generelt ikke er ret glad for fantasy. Jeg glemmer simpelthen alle de små ting, som ender med at spille en større rolle – resultatet bliver, at jeg sidder og føler mig dum og ikke føler, jeg forstår bogen 😀
    Da jeg genlæse The Fault In Our Stars blev jeg overrasket over, hvor stor en del den der bog og forfatter spillede. Jeg kunne kun huske kærlighedshistorien 😛

    Og nu endte det så med en kommentar om alt mulig andet i stedet… 😛 Men jeg synes, du har ret. Den rigtige bog på det rigtige tidspunkt.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s