Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe

Kender I det, når man åbner en bog og fniser allerede på første side?

Sådan havde jeg det med Karmaboy.


Den starter med en installationsguide. Jaja, dine børn er naturligvis ikke fuldstændig gamificerede og ved naturligvis godt, hvad en bog er og hvordan sådan en fætter fungerer (at du læser bog-blogs er et clue til at du nok har vist dem en bog eller to), men det er altså stadig sjovt. Ligesom forklaringen på hvornår det er sikkert at læse (ikke mens man kører på cykel fx), og at hvis man går i panik skal kontakte en bibliotekar og hvad i alverden en fodnote er. Så det siger sig selv at allerede her var jeg ret solgt.

Noget af det er ret meta og måske sjovest for den voksne, men det gør det bare meget sjovere at læse højt, hvis man gør det, men den er da også beregnet til et ældre publikum (computer says 11-14 (skal helst siges med Little Britain stemme)), men det kvikke, yngre barn vil sikkert også kunne lide den. Hvad ved jeg? Jeg er 31, og jeg var ved at blive kvalt i fnisning over vendinger som økologisk lavendellavement og en tyrkisk by ved navn Dillermand. Og det var bare kapitel 1.

En komet vil ramme jorden – nærmere betegnet Danmark, men heldigvis vil den kun være så stor som en fiskefrikadelle og dermed kun smadre Skovlunde Bytorv – og hvem bekymrer sig om Skovlunde Bytorv? Jo, det gør Niller og Tykke (sidstnævnte er ret vild med superhelte, men det er en helt anden historie). Men beboerne i Skovlunde er ret ubekymrede og bruger i stedet Karmaboy til at stille sodavand på køl og støve af. Og en dag ringer en mand, som har den ondeste numsekløe….

Jeg vil ikke tøve med at kalde den her bog, det her: Den bedste højtlæsningsbog i år. (Medmindre du læser for gnavne 80-årige. De fortrækker nok den der biografi om Astrid Lindgreen eller noget andet kedeligt). Det er også den bedste selvlæsningsbog. Bare den bedste bog. Den er i hvert fald virkelig virkelig sjov og jeg grinede højt flere gange. Seriøst. Læs den. Læs den højt. Og glæd dig til 2’eren. Det gør jeg.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Hvis man, som mig, gerne vil eje ting eller have den bedste gave med til børnefødselsdagen, kan den købes her 😉 Jeg overvejer stærkt at købe den til nevø. Eller katten.

2 thoughts on “Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe

  1. Virkelig skæg anmeldelse? Jeg er ihvertfald solgt og glæder mig til at læse bogen. Plejer at bruge min søn som undskyldning for at købe sjove børnebøger, men som et-årig er det vist at strække den i dette tilfælde. Tak for anbefaling?

    Like

    1. Jeg er glad for du kunne lide den 😀 Min nevø er også kun 1, så der går nok lige et par år, før den bliver rigtig relevant for ham 😉 Men indtil da…. Det er også meget godt at have nogle titler i baghovedet til når de bliver ældre 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s