Et sekund ad gangen og Løb alt hvad du kan – nordisk dystopi

Sverige er lagt øde af en mystisk feber – kun Hedvig har tilsyneladende overlevet. Det samme tror Ante er tilfældet i efterfølgeren.

Et sekund ad gangen og Løb alt hvad du kan er selvstændige bøger, men vinder ved at man læser dem i rækkefølge. Man følger de overlevende børn af feberen, deres tanker og hvordan de overlever.

IMG_0018

Et sekund ad gangen  (og Løb alt hvad du kan) udgivet af ABC-forlag

Kan naturligvis også lånes på dit lokale bibliotek eller bibliotek.dk – det gjorde jeg 😉

Jeg vil sige, at de kan læses fra 11 år, selvom mit system siger 13-15. Det er en nutidig dystopi, som behandler emner som overlevelse (doh), men også tanker om Hedvig nogensinde vil blive kysset, angst (hun er alene i verden, så igen: doh), venskab, skyldfølelse, sex og ansvar.

I den første bog følger vi Hedvig som møder Ella, og i den anden møder vi Ante, som møder Hedvig og Ella. Derfor anbefaler jeg man læser den første først. Så forstår man bedre dynamikken mellem de to piger, som er ret vigtig i bog nr. to, og man kender de historier, der ligger til grund for deres forhold og deres personligheder bedre.

Kort sagt, de er altså smaddergode. Jeg kunne bedst lide den første. Ante er ikke specielt sympatisk, men det jeg godt kan lide ved det, er at hvem siger de, der overlever apokalypsen er ‘værdige’? Ante er selvoptaget, fej, sexfikseret (men okay, hvem var ikke det som hormonbefængt teenager apokalypse eller ej?) og svag. Han forsøgte ikke at overleve, han gjorde det ved rent held. Og der ligger forskellen mellem Hedvig og Ante – men de er også meget ens. Ella er derimod stik modsat begge to. Hun griner, fjoller og er selvoptaget på en helt anden måde. Dynamikken ændrer sig selvsagt, når der dumper en dreng ned mellem to piger, der ikke har andet til fælles end at de begge overlevede og nu kun har hinanden. Og det er en virkelig interessant fortælling. Jeg anbefaler dem absolut.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

/Kathrine

2 thoughts on “Et sekund ad gangen og Løb alt hvad du kan – nordisk dystopi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s