Zam – Den Grimme Zombie – et moderne eventyr

Jeg havde planlagt, at jeg skulle læse den her, så det var en vældig glædelig overraskelse, da den kom med posten fra Høst & Søn. Jeg er ret vild med zombier. Mest på den klassiske måde med udryddelse af menneskeheden og grr grr (you know the drill), men i Zam er tingene lidt anderledes.

Man får ikke en forklaring på hvor zombierne kommer fra, hvordan det startede eller noget i den stil. Du dumper direkte ned i en verden, hvor zombierne er blevet integrerede i samfundet. Zam går i en almindelig skole sammen med andre børn, zombier varetager simple opgaver i samfundet og nogle mener at samfundet ville bryde sammen uden zombierne…andre at de er farlige og skal udryddes. Og der er allerede en selvtægtsgruppe, der tager rundt og myrder (kan man myrde nogen, der allerede er døde? Oh well…) tilfældige zombier uden nogen speciel forargelse fra resten samfundet.

Der er virkelig mange paraleller til situationer i vores samfund. Jeg synes ikke engang, at Den Grimme Ælling er det jeg mest tænkte på, da jeg læste den. Jeg tænkte på jødeforfølgelser og racisme.Muligvis tænkte H.C. også i de baner (måske ikke lige Nazister, men noget i den dur), men forskellen er lidt, at Den Grimme Ælling altså ikke var farlig. Den havde vitterlig ikke gjort andet end at være virkelig grim. Da vi møder Zam, har han flået struben ud på sin klassekammerat. Så altså…vores (min i hvert fald) sympati ligger skam stadig hos Zam! Jeg siger bare…måske er tingene ikke så sort/hvide.

Og det er derfor, jeg faktisk synes man bør kaste den bog efter alle de børn, man kommer i nærheden af. Den sætter virkelig nogle tanker i gang, og hvis du er en af dem, der godt gider tale med dine børn ( 😉 ), så lover jeg, at I vil have ting at diskutere efter den her bog!

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Zam kan lånes på dit bibliotek eller købes her 🙂

Xoxo,

Kathrine

2 thoughts on “Zam – Den Grimme Zombie – et moderne eventyr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s