Mine tanker om Mockingjay part 2 (spoiler: YAAAAAAAAAAAAAY)


Jeg fik endelig set Mockingjay part 2 og jeg græd kun…nok 27 gange (wow, var der så mange steder, hvor folk døde, eller der skete noget rørende?? Nej…men jeg græd også i forventning om hvad der ville ske…hvilket nok røbede lidt hvem der ikke ville overleve for min ledsager, som ikke har læst den sidste bog. Endnu. THE SHAME!…men det er jo ikke min skyld, at folk ikke forbereder sig! Nå!)

Nåmen jeg kan i øvrigt heller ikke være for hellig. Jeg læste bøgerne…i år. I know, I know. SHAME on me too! Men jeg kan være så frygtelig forudindtaget og stædig. Og når så mange synes noget er godt…så må det naturligvis være dårligt, det kan I jo nok forstå. *host hipster host* Så jeg havde afskrevet The Hunger Games trilogy som noget middelmådigt bavl. Det blev ikke bedre af at en som jeg ikke bryder mig om, anbefalede den til mig (jeg er så voksen og moden nogle gange). Men til sidst tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere blive bekræftet i mine fordomme. Det blev jeg så ikke. The Hunger Games rykkede op og blev den bedste trilogi, jeg nogensinde har læst. Ja. jeg giver den den titel. Alene på en piedestal. Uden forbehold. Efter at have læst Mockingjay stirrede jeg ud i luften i 6 timer. Bearbejdede den. I dagene efter føltes det som om jeg konstant ville bryde sammen i gråd…

Og nu kom finalen. Og det var fabelagtigt. Glorious! Spectacular! Jeg elskede hvert sekund – som man nu kan elske det, når ens popcorn bliver gennemblødt af tårer (okay, løgn. Jeg havde spist alle popcornene, før vi kom til Capitol). Men. Og der er altså et men.

Hvis du ikke har læst bøgerne, kan jeg godt forstå, hvis du ikke kan lide filmene. Der mangler bare utrolig meget information uden den baggrundsviden, man får der. Fx gik det hele lidt stærkt. For min skyld kunne MJ sagtens have været 3 film.

Som fx de uger, der er skrevet ud, fra hun dræber Prez Coin til hun bliver benådet. Altså…I kind of get it…men stadig. Det mangler altså lidt.

Og der bliver generelt sprunget ret let og relativt uelegant hen over Katniss’s traumer og PTSD. Det er ærgerligt, for det gør filmen mindre vedkommende, mindre ægte og jojo filmdynamik og etc men altså…stadig. Peetas heling bliver beskrevet bedre, men efter krigen er slut er han på mirakuløsvis helt okay igen. Not so. Og heller ikke Katniss. Alt er ikke smukt og blomster og lykke med børn efter en krig. Og de sidste par minutter skulle aldrig have været med. Hvor plat er den afsluttende sætning? Urgh altså. I know, I know, den er i bogen, men når man ‘retter’ andre ting, kan man vel også rette den slags. I øvrigt et af de eneste steder Collins bliver sentimental og plat. Jeg giver en redaktør skylden. Jeg havde blokeret fra min hjerne, at den fandtes. Eller måske virkede det bare bedre som eftertanke på skrift og virkelig latterligt sagt til en i øvrigt gigantisk baby.

Som sagt er alt det her egentlig okay, hvis du har læst bøgerne, men som selvstændige film fungerer det ret dårligt.

Men grundlæggende var Mockingjay årets filmhøjdepunkt for mig (jamen, hey, hvad med Star Wars? Ja. Der er også Star Wars, og det bliver så awesome! Og Mockingjay vil nok stadig være årets filmhøjdepunkt for mig 😉 )

Xoxo,

Kathrine

Her er i øvrigt et link med overvejelserne omkring at lave filmen og selvom jeg godt kan forstå meget af det, så synes jeg stadig visse dele var lidt for…lidt.

2 thoughts on “Mine tanker om Mockingjay part 2 (spoiler: YAAAAAAAAAAAAAY)

  1. Åh, glad for, at også andre syntes, den sidste scene var jævnt forfærdelig at se! Og den baby var mærkelig – næsten på uhygge-højde med babyen i Breaking Dawn. Jeg var inde til galla-premieren af Mockingjay sammen med en masse andre mega-fans, og der var en del, der kom til at grine under den sidste scene. Og det var vist ikke meningen. Men resten af filmen var god! Og Finnick døde ikke. Det var et forvrænget minde af en slags.

    Jeg havde lidt flashback til den sidste scene i Harry Potter-filmene … det var også en mærkelig scene, hvor de meget unge skuespillere havde fået mave og lidt hentehår og klædte sig i kikset 80’er-tøj, fordi det gør man åbenbart i 40’enre. Måske er det bare svært at slutte en film i Hollywood, uden at alle skal være helt, helt sikre på, at alle har det godt nu.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s