Det vilde vikar-liv

Lad os lige slå fast bare for en god ordens skyld: jeg kender ingen arbejdsløse inklusive mig selv, der ikke ville give deres højre hånd for et vikariat af både kortere og længere varighed. (Vi gør det ikke, for vores chancer for det faste job bliver nok forringet, hvis vi mangler en hånd, og det tager tid at lære at bruge en klo)

Men det er ikke ligefrem living the dream. Noget af det værste er faktisk afskederne. Man lærer mennesker at kende, som man nok aldrig ser igen, eller nu kun har på sine sociale medier. Og man får at vide, de ville ønske, man kunne blive der, og man siger, man ville ønske man kunne blive. Og mener det. Nu havde vi lige vænnet os til hinanden. Men onwards, forwards, moving on. No rest for the wicked. Etc. Man spiser noget kage, lover at holde kontakten, afleverer sine nøgler og vinker pænt farvel.

IMG_9215
Jeg har haft 3 vikariater i løbet af det sidste års tid nu. Først på Hvidovre Bibliotek som børnebibliotekar (4 måneder), så på Espergærde Bibliotek også børnebibliotekar (2,5 måneder), nu på Allerød Biblioteker (jeg har også været på filialen i Lynge) oftest i den fælles info ø i voksen, men tilknyttet børn (7 måneder) og i morgen starter jeg så i Slangerup/Frederikssund (9 måneder, måske et par måneder længere. Måske.) også som børnebibliotekar. Jeg har skrevet pressemeddelelser, materialeplejet, serveret saftevand, købt bøger, lavet udstillinger, taget imod billetter, været klædt ud som zombie, læst højt og diskuteret ungdomslitteratur. Jeg har fixet printere, fundet forsvundne bøger, skældt børn ud, rost børn, skåret kage, flyttet borde, vist rundt, introduceret børn til biblioteket og lavet skattejagter. Og naturligvis det grundlæggende: formidlet litteratur til børn, unge og voksne. Vores job har mange facetter, kan man vist roligt sige.

Jeg troede faktisk ikke, jeg ville have problemer med at finde et fast job, da jeg var færdig. Hvorfor skulle jeg det? Jeg er kvik, veluddannet og skriver glimrende ansøgninger, hvis jeg selv skal sige det (og antallet af jobsamtaler jeg har været til understøtter min manglende ydmyghed på det punkt). Nu efter et år og utallige jobsamtaler (hvor alle jobs er gået til folk med mere erfaring) er jeg ikke så sikker. Og misforstå mig ikke, jeg sætter utrolig stor pris på mine vikariater, men det er også hårdt. Det er utroligt stressende aldrig at vide om man har et job efter en bestemt dato. Og man får ikke altid rigtig lov til at udvikle sine kompetencer som man gør i en fast stilling. Man kan ikke påtage sig længerevarende opgaver eller planlægge frem i tiden. Ofte får man (eller tager selv – man vil jo gerne huskes for at være hjælpsom) de nedern vagter, de sene og lidt ekstra weekender. Og det er også okay – det er ofte derfor man ansætter en vikar. Til at træde til, og det vil jeg også gerne. Men man er altid lidt en outsider. Man er den, der tager vagten i udlånet, når der er møder for de fastansatte. Man kommer ikke altid på kurser.

Men man får stadig prøvet nogle ting. Hver bibliotek har deres egne arbejdsgange. Og på nogle punkter er det vel egentlig meget godt at se noget forskelligt, før man slår sig ned (se, så vender man det lige, så det lyder som om det er mit eget valg 😉 ).

Fælles infoøer vs. skranker og bibliotekarøer adskilt (jeg kan godt se pointen med de fælles infoøer, men jeg foretrækker det opdelt – men det er en lang diskussion og den tager vi en anden dag 🙂 )

Ideer med indretning, farvevalg, skiltepolitik.

Satningsområder: Voksne, superbrugere, unge, børnefamilier etc. Det kommer meget an på demografien i lokalområdet og hvilke visioner man har med biblioteket.

Kassationspolitik (!Dét får åbenbart folk op af stolene!), materialevalg og indkøb.

Det er utrolig interessant at opleve på helt nært hold. Oftest kommer jeg til et nyt sted og tænker: Tsk, hvorfor gør de dog sådan her? Det her ville da være smartere…men efter et par uger finder man ud af at det de gør fungerer for dem, med deres brugere. Det giver mening. Man kan overdrage ideer og erfaringer fra andre biblioteker – fx Allerøds seriebogmærker! Så god en ide!

IMG_9119

 

Og så er det videre til det næste. Jeg er i øvrigt introvert, og det er altid dybt angstfremkaldende at starte et nyt sted. Nye mennesker, nye regler, nye måder at gøre tingene på. At starte forfra gang på gang og opbygge nye relationer er givende, jovist, men bestemt også hårdt. Men jeg ser stadig frem til at starte i frederikssund. Og som regel går det jo alt sammen helt fint 😉

Xoxo,

Kathrine

5 thoughts on “Det vilde vikar-liv

  1. Jeg er lige faldet og din instagram og derigennem din blog – hvor er det hyggeligt og fedt med boginspiration!
    Hvis du har gode, hyggeligt julebøger (jeg genlæser tit de samme børnejulebøger i december), må du endelig sige til 😀

    Like

  2. Jeg kan virkelig godt forestille mig, at det er stressende og nedkørende, ikke at vide at ens job er fast, at man kan blive og at man også får løn i næste måned…
    Jeg krydser virkelig fingre for, at nogen snart får øjnene op, for hvor god en medarbejder du er!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s