Gamerz

Urgh! Moar, man kan ikke pause et onlinespil!!

Ting mine brødre har sagt utallige gange. Både ham på 42 og ham på 20 igennem hele deres opvækst – eller okay måske ikke gennem hele min storebrors opvækst; han kom vist før Internettet. Siden min ex-stedfar solgte vores Amiga 500 har jeg ikke været den store gamer og ville aldrig kalde mig selv det af respekt for alle dem, der rent faktisk fortjener den titel, men jeg har altid været tegneserielæser (og nørd). Og på den måde har vi noget til fælles. Vi er ikke ægte kultur. Vores hobbier er ikke rigtige hobbier. Vi burde gå ud i den friske luft. Og fodboldspillerne i klassen har ikke meget til overs for os. Vores forældre ville gerne have, vi gik til noget sport, så andre børn, var mere som andre børn. Jeg oplever stadig skolelærere, forældre og endda bibliotekarer, der ikke opfatter computerspil og tegneserier som rigtig kultur. Børnene må gerne låne bøger, men ikke de andre medier. I gamle dage skulle man låne faglitteratur sammen med det skønlitterære – i dag er det bøger man skal låne med spillene. Mine forældre har aldrig sat grænser for mig, når det kom til tekstmedier…men jeg husker tydeligt, da der kom begrænsninger på hvor længe jeg måtte bruge Amigaen hver dag. Det var traumatiserende. Havde jeg stadig haft mine gamle platformspil, havde jeg nok stadig været gamer. Jeg begyndte i øvrigt at tilbringe en frygtelig masse tid hos min veninde, hvis storebror havde en Nintendo. Han spillede også rollespil og malede sine egne figurer. Dengang syntes jeg han var det sejeste menneske i verden. Jeg havde ikke megen selvopholdelsesdrift i forhold til at være populær i skolegården, kan I nok regne ud….

Heldigvis begynder den opfattelse at ændre sig. Men vi er der ikke helt endnu. Masser af forældre ser helst ikke deres børn spiller for meget computer. Voksne der spiller computer anses som værende umodne. Så sent som d. 14. december talte jeg med en mand i toget (jeg indbyder åbenbart til samtaler om børns kulturvaner – go figure), der var bekymret over at hans barn spillede så meget computer – men altså, hey. Vi er alle sammen begejstrede, når et barn læser en bog, men overvej lige hvor asocial en hobby dét i virkeligheden er. Gamere er i kontakt med andre hele tiden, de lærer strategi og sprog (inkluderet bandeord!). Fair nok, hvis du gerne ville have dit barn tilbragte mere tid med dig, men tænk over at børns liv er afhængigt af dit – de har ikke valgt, at du arbejder, dyrker sport, alle de ting du vælger at lave i din hverdag – så er det ikke lidt uretfærdigt at tvinge børnene til at følge dit skema, hvis de nu hellere vil lave noget andet, når du lige har tid til at være sammen med dem? Just saying. Jeg synes det grænser til børnemishandling at fratage dem retten til at lave noget de elsker – og ville du gøre det, hvis det fodbold eller karate?

Det blev lidt en rant. Sorry, not sorry. Back on track:

Der er udkommet flere bøger, der handler om gaming på den ene eller anden måde, men få decideret til børn i denne aldersgruppe. Gamerz er i den forstand ret nyskabende. Den forgår delvist i vores verden og delvist i den virtuelle verden, hvor holdet De Ukendte forsøger at vinde Galaxyturneringen. Timmo, vores hovedperson, har fået en hel freaking måneds forbud mod at spille computerspil, fordi hans forældre synes, han spiller for meget. Men på forbuddets første dag kontaktes han af Ludo, som vil have ham med i Galaxyturneringen. Timmo hverken kan eller vil sige nej. Han er blevet udvalgt som en af de bedste! Selvfølgelig skal han være med. Han lader som om han begynder til hockey (hvilket hans forældre og især far) er super lykkelige for. En acceptabel hobby! *barfs* Undskyld, men min sympati er klart på Timmos side her. For det forældrene ikke ser er, at deres søn er skide fucking god til computerspil! Han er dygtig, han er strategisk, han er modig og kan lede et hold. Alle skillz lært i og af computerspil. Men han er for impulsiv og mister temperamentet for hurtigt og derfor er han ikke leder i den nye turnering – men han ved det også godt. Han ved godt, han kan forbedre sig og gør et ihærdigt forsøg på ikke at skuffe sit nye hold – igen ret gode kvaliteter, lært af og i computerspil.

Bøgerne går ud på, hvordan Timmo fører sine forældre bag lyset for at vinde Galaxyturneringen og selvom det naturligvis er forkert at lyve for sine forældre, så er jeg altså stadig barnlig nok til at synes, det er delvist okay. De sætter sig overhovedet ikke ind deres søns liv; de forsøger bare at få ham til at leve som de nu synes er interessant og rigtigt. Man kan sige, at Timmo heller ikke gør så meget for at forklare dem, hvorfor han er så optaget af computerspil og hvorfor det er vigtigt for ham men hey: 1) Han er et barn, det er forældrenes job at forsøge at forstå ham, ikke hans job at legitimere sig selv 2) Han kunne sikkert ikke formulere det, hvis han skulle uden at blive spurgt. Det man elsker er ofte en mavefornemmelse og 3) Hvorfor skulle han tro, forældrene ville være interesserede? De gør ikke andet end virke skuffede over ham og ønske, han er en anden. En der spiller hockey og har kærester.

Igennem bog 2 og 3 begynder man langsomt at fornemme, at noget ikke helt er som det skal være…der er et eller andet sært ved det spil og de mærker, VR brillerne efterlader på spillerne. Men hvad er det helt præcist…?

gamerz, kasper hoff, gyldendal,

Gamerz-serien er skidegod og rammer både børn og forældre med en skarphed, der er både morsom og rørende. Den fanger også gamer-miljøet, sprogbrugen og tonen ret præcist – online spil kan være ret brutale i deres sprog, og det bliver der heller ikke lagt skjul på #NOOB F### (omend det, sikkert af hensyn til sarte forældre, er tonet ned med ###. Vi ved godt, hvad der skal stå)

Jeg anbefaler den til alle – forældre til gamere, gamere, men også andre børn. Det er både meget sundt og interessant at sætte sig ind i andres liv og hobbier og Kasper Hoff gør det så godt med Gamerz-serien, så alle i aldersgruppen 8-12 (og gerne til lidt ældre, eventuelt svage læsere) vil synes, at den er både morsom og spændende. Måske skal den sælges lidt ekstra, når den nu specifikt handler om computerspil, men det vil være det værd. Det vil jeg godt vædde mine imaginære bibliotekar-briller på.

Og husk at få dine børn til at stemme til Orla-prisen 😉

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

2 thoughts on “Gamerz

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s