XY – kan man elske uden køn?

Min første tanke var, doh selvfølgelig kan man det – dumt spørgsmål, men altså, det skal jo ikke forhindre mig i at læse om det 😉

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg har en svaghed for “de skæve” – dvs. alle der skriver om andre end raske, tynde, hvide, heteroseksuelle (sikkert pæne) mennesker. Der er INTET galt med raske, tynde, hvide, heteroseksuelle  mennesker og deres problemer er absolut lige så valide som alle andres- der findes bare også andre mennesker – og jeg finder det altid forfriskende, når forfatteren tilføjer en handicappet, farvet, LGBT etc person som mere end et token, men med en rolle, der bidrager til historien og giver læseren et indblik i deres liv. Eller som her hvor hele pointen med bogen er at sætte sig i Astas sted – Asta, som får at vide, at hun skulle have været en dreng. At hendes genetik, hendes egen krop har forrådt hende og løjet hele hendes liv. Tag den, teenager som i forvejen er i gang med opbygge sin identitet.

image

Lån XY på biblioteket eller køb den her.

Jeg forventede ikke så meget i virkeligheden – svært emne og jeg kendte ikke til forfatteren udover at Nicole er utroligt produktiv, men wow! Den var god! Det er svært at fortælle for meget uden at røbe ting, man måske nok mistænker, men først får bekræftet senere og jeg vil ikke ødelægge det for jer, men jeg siger jer, læs den. Den er rørende, voldsom til tider; der var et par gange hvor jeg godt vidste, hvad der var sket, før man fik det at vide, men det var okay, for man håbede håbede håbede sådan det ikke var sandt – at man tog fejl.

Asta må opgive det, hun elsker mest, hun mister sin kæreste, hendes mor forstår hende ikke (Asta er jo en pige, det har hun altid været, hvorfor får hun ikke bare den operation?) og ja, hun er pludselig teknisk set en dreng, hvilket desværre forudsigeligt nok udløser ubehagelige reaktioner fra klassekammeraterne. Og den lille detalje at hun skal vælge om hun er en dreng eller pige – splinterny penis eller splinterny vagina – ikke meget sværere end at vælge en ny cykel, vel? Og heldigvis møder hun Christoffer på et tidspunkt, hvor hun virkelig har brug for en, der forstår hende. Men ingen har det nemt, og det viser sig hurtigt, at Christoffer har sine egne dæmoner at kæmpe med. De opbygger et solidt venskab som hjælper Asta med sine dilemmaer – men Christoffer ser måske heller ikke ud udenpå, som han ser ud indeni – og måske er det i virkeligheden ham, der behøver mest hjælp til at overleve.

Det er det første, jeg har læst af Nicole Boyle Rødtnes, men det bliver bestemt ikke det sidste.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xyxy,

Kathrine

 

2 thoughts on “XY – kan man elske uden køn?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s