En mand der hedder Oves

Min første Backman-bog var Min mormor hilser og undskyld, hvilket egentlig er lidt sært, for jeg er helt pjattet med forsiderne på hans bøger – og som bekendt skuer jeg gladeligt hunde på hårene, bøger på forsider og så videre, for nu løb for jeg tør for analogier. Men med alle de bøger jeg skal have læst, var det ikke lige blevet til noget. Men da jeg fik et gavekort til Bog & Ide i julegave af arbejdet, blev det altså konverteret til en Backman-bog, og det blev Min mormor…, fordi min gamle kollega i Allerød anbefalede den til en bogcafe og sagde, at det 1) var en cross-over roman (kan læses af både børn og voksne) 2) var fuld af Harry Potter referencer. Yes. Please.

People’s Press spurgte så efterfølgende om jeg ville anmelde en af hans andre bøger, og det siger man jo ikke nej til, når man godt kunne lide den første bog, man læste af ham. Jeg valgte En Mand der hedder Ove, fordi jeg ikke var helt klar til at møde Britt-Marie igen. Uden at være helt 100 er jeg ret sikker på, det er hende fra Min Mormor… og hun var altså pænt meget en pain in the arse. Så hun er på hold (men skal helt sikkert læses!)

Ove til gengæld. Ah Ove. Min første reaktion på bogen var en anelse skuffelse. Fordi det er en paperback. Så det er ikke en keeper. Det lyder måske lidt forkælet, men det er altså noget sjusk, når man nu har den anden bog af ham i hardback. Men lad nu det være, det er jo indholdet, der er vigtigst (det er ikke bibliofile, der har opfundet den talemåde om bøger btw 😉 ). Men jeg giver den nok til min mor og køber min egen hardback på et tidspunkt, så alle vinder. Min mor gør i hvert fald 😉

en mand der hedder ove, fredrik backman, min mormor hilser og siger undskyld, people's press,

En mand der hedder Ove c/o People’s Press

Jeg var helt forelsket i Ove allerede fra første kapitel: En mand der hedder Ove køber en datamat, der ikke er en datamat. Eller måske i Backman, jeg er ikke sikker. Ove er alt hvad jeg stræber efter at blive og meget nær er. Jeg kommer til at sidde med en kat på min terrasse og råbe: Kan I komme ud af min have! efter legende børn. Uanset om de er i min have eller ej. Bedst at være på den sikre side. (Ehm, er du ikke børnebibliotekar?! Burde du ikke kunne lide børn? Jo, men saftsusme ikke i min fritid, mange tak.)

Jeg ved godt, man sikkert ikke skal kunne lide Ove helt så meget, som jeg gør fra starten. Men jeg forstår ham så godt. Folk skal denondenlynme parkere deres cykler de rigtige steder, smide affaldet i de rigtige containere og ve den der borer i væggene efter kl. 20, når der står i reglementet at boring skal foretages før! Ellers vil der jo være kaos! (I øvrigt kan flere post.dk-medarbejdere nok i øvrigt bekræfte, at jeg ér Ove. Jeg er ret sikker på, jeg har en lille alarmklokke i deres såkaldte kundeservice, der lyder, når min nummer ringer eller jeg sender en mail – nåmen det var et sidespor).

Som forfatter kan man altså et eller andet, når man som læser fniser stort set hver gang man læser en kapiteloverskrift – og det gjorde jeg. Og flere gange i løbet af kapitlerne. Og græd. Og storhulkede. Nogle gange mens jeg grinede. Det er måske lidt en spoiler, men hvorfor skal du altid slå et dyr ihjel, Backman? I Min mormor…røg der et hundedyr og i En mand… en kat opkaldt efter Ernest Hemingway. Not fair, Backman. Not fair. Men udover hans morderiske tendenser er Backman en fantastisk forfatter, der kan beskrive verden og mennesker med både humor og indsigt. Især humor.

Man føler Oves frustration. Man føler også andres frustration over Ove. Og som historien udfolder sig, lærer man mere og mere om Ove og  de mennesker han omgås. Eller rettere forsøger ikke at omgås, men uden meget held; de vil nemlig frygtelig gerne omgås ham 🙂

Og tag nu ikke fejl. Det er ikke en “modgang har gjort Ove til en bitter mand”-historie. Næh, Ove har altid været sådan. Dette er ikke en undskyldning for den, han er. Den er på sin egen måde en hyldest til en mand, der måske nok er gnaven og bitter, men ikke dum eller ubehagelig. Okay, lidt ubehagelig.

Jeg kan skidegodt lide Ove og jeg er nu 100% fan af Backman. Jeg ved ikke, om han kan blive ved med at være så rasende genial, men jeg håber – åh hvor jeg håber. Jeg anbefaler alt hvad Backman har skrevet, også det jeg ikke har læst endnu, til alle. Jeg elskede Min Mormor…, men jeg har fuldstændig tabt mit hjerte til En mand der hedder Ove. Og jeg tror Britt-Marie skal købes til d. 1. (Jeg ville låne den på biblioteket, men jeg har lånt alle vores eksemplarer ud 😉 )

En mand der hedder Ove får

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s