Mor

Jeg har ingen børn – jeg fristes til at sige gudskelov, men det er ikke guds skyld. Tak for p-piller og kondomer. Tak for valget. Jeg sagde nu alligevel ja tak til at få sendt et eksemplar af Mor, da C&K kontaktede mig, men jeg var stadig en kende nervøs for at læse den, for hvad hvis jeg overhovedet ikke kunne sætte mig ind i den? Hvis tankerne som ny mor var så fremmede og modne og mor-agtige, at en 31-årig teenager der drikker for meget rødvin, går i seng, når hun kommer hjem fra arbejde, bruger sin fritid i lige dele på Netflix og bøger og som spiser færdigretter og take away, bare ville sidde med et blankt udtryk i ansigtet og fatte minus….

…men det skete ikke. Maja Lucas fanger nemlig præcis alle mine tanker om at være ny mor (og senere mindre ny mor). Følelsen af ambivalens (jojo, jeg er sikker på, at følelsen af fuldkommen lykke forekommer hos nye forældre, den ville bare ikke forekomme hos mig), følelsen af uretfærdighed når manden fordufter på arbejde og man selv sidder med blødende brystvorter og blandingen af træt- og magtesløshed (jojo, han kan også tage barsel, men den hænger altså mest på kvinden. Og ja, jeg ser det ikke som et gode, jeg får. Jeg ser det som et fængsel for mig og en mulighed taget fra faren). Maja fanger temperamentet (jojo, naturligvis er der forældre der er engleblide og forstående overfor deres børns irrationelle (og rationelle) adfærd, men det ville heller ikke være mig) og fortrydelsen bagefter når man har råbt af barnet og ville ønske, man ikke havde (jeg vil lige påpege at det ikke er i forbindelse med mit arbejde, jeg råber af børn, jeg råber sjældent af børn; det er mere generelt at jeg er en anelse temperamentsfuld).

IMG_1410Men hun fanger også den betingelsesløse kærlighed. Og den forstår jeg ikke. Det indrømmer jeg. Jeg kan ikke engang forestille mig den. Det er nok en af de ting, der skal opleves. Men siden jeg har kunne leve mig ind i resten, er jeg villig til at tage Majas ord for gode varer (omend jeg stadig ikke er helt overbevist om, at det sker for alle).

Det er så også her det der med at leve sig ind i Morens følelsesliv stopper – heldigvis! Hun eskalerer og bliver mere frustreret, mere voldelig, mere vred og mere skræmmende. Barnet trækker sig væk fra hende, og det gør faren også. Moren er forvirret, ked af det – og stadig vred. Og på en tur i sommerhus, går det helt galt.

Maja har ikke givet mig lyst til at blive mor – men det er vist heller ikke meningen. Til gengæld har jeg fået et ærligt indblik i en mors liv, et indblik som jeg på visse tidspunkter virkelig godt kunne forstå, leve mig ind i og sympatisere med.

Jeg vil anbefale Mor – men det er svært ikke at dømme hende. Og måske er pointen, at hun er en dårlig mor. Måske er pointen, at hun er et menneske, og de er skide komplicerede. Ikke alle har det indbyggede moderinstinkt. Jeg tror ikke, man skal tilgive moren. Ikke engang forstå hende. Men bare vide at hun findes. At hun er fortvivlet. At børn ikke er lykke for alle.

Mor og Maja Lucas får

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

2 thoughts on “Mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s