Nathaniel P’s affærer

Åh Nate… Nate går ind for ligestilling. Han mener også, at kvinder i teorien er lige så intelligente som mænd og kunne det samme; de vælger bare ofte ikke at gøre det. Nate mener udadtil og delvist også overfor sig selv alle de rigtige ting, men aldrig helt oprigtigt…

Det er svært ikke at føle, at man kender Nate, måske endda har datet ham – op til flere gange. Men samtidig er det også svært ikke at genkende ens egne mønstre i de kvinder, Nate dater. Og spørgsmålet er jo så, hvem har ret? Er Nate bare en gedigent røvhul eller er kvinderne også lidt uretfærdige i deres handlinger?

image

Nathaniel P’s affærer c/o C&K Forlag

Svaret må jo et eller andet sted være begge dele, for vi ved jo godt, at ingen sjældent er uskyldige i parforhold. Og det er noget af det Adele Walmann skildrer så tåkrummende – de følelsesmæssige forviklinger der er i Nates dysfunktionelle forhold til Hannah – kun set gennem Nates øjne. Og Nate er ret selvmodsigende – han væmmes ved skønhedsfejl, men ved godt han er et røvhul for det, han siger en ting, men mener noget helt andet, han opfører sig uretfærdigt, og ved det godt og har det egentlig også lidt skidt med det, men hun er jo heller ikke fair, vel og hvis hun ikke tvang ham til at opføre sig sådan… Nogle gange bliver han ligefrem glad for at Hannah starter et skænderi, for det giver ham mulighed for at komme af med sine egne aggressioner og samtidig beskylde hende for at være hysterisk og unfair – også selvom han fuldstændig genkender det hun beskylder ham for.

Noget andet Adelle skildrer ganske fremragende er det intellektuelle miljø – åh du store, hvor kan jeg ikke fordrage nogle af de mennesker >.< Den ene mere prætentiøs end den næste, både latent og fuldstændig åbenlys misogyni trives i bedste velgående, og selvom alle er klar over, at social ulighed findes (Nate skriver endda om det!), så er der ingen, der kunne drømme om at løfte en finger for at ændre noget – næh, de diskuterer det i stedet. Urgh! Men det er en fornøjelse at følge med i og man får givet sine øjne noget motion med al den rullen.

Lille spoiler – spring over de næste par linjer, hvis du ikke vil vide om forholdet til Hannah overlever.

Til sidst sidder man med en total wth følelse – Nathaniel VED godt, at han har været den mest manipulerende i forholdet, at han med vilje har været hot and cold for at citere Katy Perry, så hver gang Hannah har fået nok, så har han overtalt hende til at blive i forholdet ved at ændre adfærd – og alligevel er han i stand til at rationalisere det overfor sig selv.

Nathaniel P’s affærer er en fremragende skildring af et bestemt segment, en bestemt type person – for selvom Nate er en mand, så tror jeg ikke hans type er kønsbestemt – jeg tror også kvinder er fuldt i stand til hans rationalisering af sin egen rastløse, til tider lidt ondskabsfulde adfærd – og selvom det er svært at holde af personerne, så hader man dem heller ikke (faktisk er jeg lidt vild med Greer, som kommer med til sidst), så man er nødt til at lægge bogen fra sig i vrede eller afsky. Skønt det er en voksenbog, vil jeg sige den i virkeligheden falder ind under kategorien New Adult (unge voksne i slutningen af 20’erne, starten af 30’erne).

Den er relativt hurtigt læst (260 sider), men jeg var godt underholdt og fik nogle nye perspektiver på, hvorfor vi nogle gange opfører os som røvhuller. Men forhåbentlig ikke så tit som Nate 😉

Adelle og Nathaniel udkommer d. 29. april, kan forudbestilles på Saxo og får

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s