House of Comarré

Jeg var som nævnt på IG nede og sige hej til folkene bag Tellerup (childhood dream come true btw – jeg har altid været megafan af Tellerup – de udgav trods alt Dennis Jürgensen OG havde det fedeste logo) og snakke sociale medier og fik en pæn stak bøger med hjem som tak for ulejligheden – egentlig ikke som anmelder, men jeg synes alligevel, de skulle have et par ord med (og noget skal der jo ligesom på bloggen 😉 )

House of Comarré-serien af Kristen Painter var iblandt den stak bøger og var de første jeg kastede mig over – frådende, som en blodtørstig vampyr. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg dømmer bøger på forsider (naturligvis kan jeg også lide nogle bøger med kedelige forsider, men når jeg browser bøger både online, på biblioteket eller i boghandlen, så er det ikke raketvidenskab at regne ud at de bøger med en appellerende forside er de bøger man klikker på/samler op/læser bagpå) og jeg indrømmer uden skam, at jeg elsker de her forsider. Shiny (hun er bogstavelig talt belagt med guld), stærk, kvinde på en sort baggrund med røde accenter. Er der dømt vampyrroman? Det tror jeg nok, der er.

Kristen Painter bygger et fantastisk og kompliceret univers af magiske skabninger, som lever skjult i menneskenes verden engang i den ikke så fjerne fremtid, hvor en hemmelig pagt har skånet menneskene for at vide, at deres mareridt er ægte nok og fiser rundt imellem dem.

Men den onde Tatiana vil bryde den pagt, der skjuler den magiske verden og herske over alle! Dam dam daaam.

FullSizeRender

På den anden side har vi Chrysabella (og jeg hader det navn. Så er det sagt. Det er så overdrevet eventyragtigt, at det gør helt ondt), et væsen skabt til at brødføde vampyrer, så de ikke går løs på menneskerne, Mal, en forbandet vampyr (Angel-style), en formskifter og et spøgelse. Det er de gode.

Og altså – det er en vildt spændende historie. Den er ikke så avanceret skrevet, og jeg indrømmer, at det generede mig lidt til at starte med (især da jeg opdagede Kristen plejede at være engelsklærer), men jeg har det altså også til tider med at være en sprogsnob, og det er ikke altid så smart, når man mest er til børne/YA-bøger. Og da jeg kom ud over det og koncentrerede mig om selve historien, blev jeg faktisk grebet af den. Rigtig grebet – så hvis du har læst den første og ikke er helt bidt (haha, fordi vampyrbog) så prøv lige at læse to’eren også. Jeg er i hvert fald solgt nu. Som sagt er karaktererne ret gode (omend stærkt Twilight-inspirerede – og det er ikke kun menneske og vampyr forelsker sig-dilemmaet, næh de har også en kammerat som kan skifte skikkelse til en ulv..hov, jeg mener kat! Så det er jo heelt anderledes. Come on, Kristen.). Universet er dog spektakulært og ellers ret orginalt (så originalt som paranormale universer nu kan være efterhånden – der er mange af dem og derfor er det altid imponerende, når det lykkedes forfattere at skabe noget nyt – og det synes jeg, Kristen har præsteret). Historien er ikke uforudsigelig og super overraskende, men derfor kan den altså stadig godt være spændende – der var visse plot twists som jeg regnede ud nærmest, før de blev nævnt i bogen, men jeg vil stadig gerne have at vide hvad slutningen er… Hvad er det for en grande finale der bliver lagt op til? Den har jeg nemlig ikke regnet ud – hvordan det skal ende. Og der er altså to bind mere, så det ville være super, hvis I lige gad smutte ud og købe de tre første bind, så resten også bliver oversat 😉

Spøg til side (det er ikke en spøg, jeg vil have de sidste to bind), så er det en ret god vampyrserie. Den er som sagt ikke superkompliceret sprogmæssigt, men emnerne er til tider, så den henvender sig også til teenagere, der er mindre stærke læsere eller som vil have noget letfordøjeligt, og det er jo meget fedt. Jeg kender flere som ikke læser så meget, der elsker den slags bøger og jeg vil anbefale denne til alle, der godt kunne lide Twilight (obviously), Vampire Academy, Morganville Vampires og også hvis du ikke er så meget til vampyrbøger, men godt kan lide kærlighedsbøger – med blod og smerte og sex. Men hvem kan ikke det?!

Uskyldigt blodemoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Kød og blodemoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Ondt blodemoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

FullSizeRender

Bøger c/o Tellerup – de udkommer 4. maj, men kan bestilles allerede nu

Det her var det spoilerfri – hvis du ligesom mig gerne vil overraskes, når du læser, så læs ikke videre. Kom tilbage når du har læst dem og så kan du se om du er enig med mig 😉

Noget af det jeg er rigtig glad for ved denne serie er at selvom hovedpersonen er smuk og slank og blond, så er der faktisk diversitet i den. Og ikke kun i form af masser af fe-racer, en underart af vampyrer som ikke er lige så meget værd som de “ægte” etc. Der er også en halv-indianer med (som den smukke hovedperson forelsker sig i samtidig med hun er forelsket i den smukke vampyr. Seriously. Come ON, Kristen. Han er dog menneske, så det er slet ikke ligesom Twilight *rolling eyes emoji*). Katte-formskifteren er sort, borgmesteren er latina og en af de andre højtstående vampyrer er asiat og så fremdeles- så ikke kun hvide mennesker – yay. Der er også en mere eller mindre subtil parallel med racisme og udrensning og i den dur, men det er klart mest indenfor den paranormale verden. Måske er menneskelig racisme udryddet i 2060’erne. Det ville være fedt.

Der hvor kæden så hopper lidt af for mig, er at den onde Tatiana er seksuelt frigjort og har sex for sin egen skyld, mens den smukke heltinde er ærbær og kysk (igen – Twilight much?)…men faktisk ikke bare Twillight. Den gode skal helst ikke rode for meget rundt med sex – det kan vi ikke lide. Og det er sgu lidt ærgerligt, at vi stadig ikke kan forligne os med, at sex er en naturlig del af livet og man kan godt have det uden at det skal være true love og for evigt – også for helten/heltinden. Oh well. Det bliver nok ikke en Amerikansk forfatter, der bryder den barriere.

Ligesom Creeks kvindesyn vist muligvis er ment som lidt feministisk? Men bare er patroniserende og lidt irriterende. Chrys (jeg nægter at kalde hende Chrysabelle) har også utrolig svært ved at lægge sine “slavevaner/manerer” fra sig og selvom det giver mening – hun er trods alt hjernevasket fra fødslen, så hænger det ikke heelt sammen med, at hun er stukket af – og det bliver lidt belastende til tider, fordi det hænger så dårligt sammen med hendes ellers ret fandenivoldske temperament. Og hendes meget pludselige følelser for ham giver ikke rigtig mening, men jeg er villig til at tilskrive det, at hun er en 115 år gammel jomfru. Der må sgu være noget, der brænder…

Mine favoritter er klart Fiona og “Misser”. De er så nuttede. Og jeg er ved at dø efter at finde ud af hvad der sker med dem…

Det her blev længere end normalt, men det er trods alt også tre bøger, så jeg føler, jeg er undskyldt. Og hvis du nåede helt herned – tak. Jeg har selv en tendens til TLDR, så well done 😉

Xoxo,

Kathrine

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s