Er du okay, Marie? – Er du okay #1

Er du okay, Kathrine?

Hvad jeg ikke ville have gjort for de ord i folkeskolen.

Problemet med systematisk ydmygelse er at det er…ydmygende. Ingen har lyst til at fortælle deres forældre at de hver eneste dag bliver kaldt navne, får stjålet deres ting og gemt/smadret/smidt dem i skraldespanden, bliver slået, spyttet på, skubbet og hvad børn nu ellers kan finde på – problemet med børn er at de har ret meget fantasi, når det kommer til ydmygelser.Og ingen forældre ser deres barn som en paria. Okay måske nogle, men ganske få. Forældre til mobbede børn er ikke nødvendigvis dårlige forældre, ligesom forældre til mobbere sikkert heller ikke er (siden mobberne er i flertal er det svært at forstille at samtlige forældre er elendige, og der er sikkert lavet studier der retfærdiggør hvorfor børn mobber – I dunno – jeg har oplevet (overlevet) mobning, og dårlig håndtering af det af både forældre, værger og skolen – voksne der ser den anden vej eller overhovedet ikke ser det. Jeg kan ikke forsvare det. Jeg vil egentlig heller ikke) – og alle sørger for at holde det hemmeligt. Og hvis de ser mobningen har voksne har nogle gange svært ved at indse hvor modbydelige børn kan være, hvor ondt det kan gøre. Hvor meget der er brug for at skride ind.

er du okay marie, anmeldelse, boganmeldelse, tellerup,

Er du okay, Marie – udkommer 21. juni c/o Tellerup

Marie bliver udsat for systematisk mobning – lige indtil den sommer hvor hun får bryster. Pludselig begynder drengene at tale til hende – og til en fest er der en der forgriber sig på hende. Hey hov, hun siger jo ikke nej, og hun stikker selv hånden ned i bukserne på ham! Trust me, den tanke fik jeg også, og her er problemet: overgreb er ikke sort/hvide. Jeg siger ikke, at Thor skal i fængsel eller overhovedet opdagede at at var et overgreb eller mente det som et, men når du bagefter føler, der er foregået noget ubehageligt – så er det altså et overgreb. Og han burde aldrig have raget på hende uden at spørge. Ja, det mener jeg faktisk.

Men jeg forestiller mig også at være den forælder, der rasende over at det er sket for min datter, skal diskutere det med hans forældre… Det er en tabt sag. Hun deltog jo selv. At hun så bagefter opdager at hun ikke følte hun havde et valg, at hun ikke kunne sige nej, fordi hun

1) var taknemmelig for endelig at få positiv opmærksomhed fordi de har brugt år på systematisk at nedbryde hende (og hvor fucked er det lige?)

2) at hendes krop reagerede på det – at blive rørt og kysset. Men newsflash, det gør kroppen også nogle gange i voldtægtssituationer. Vi har ikke kontrol over vores krop.

Det er pissesvært også fordi vi har kultur hvor sex er forkert hvis du er pige, men okay hvis du er dreng. Arh, vi er da kommet videre. Nej vi er ej. Og vi er nødt til at tale med børnene om grænser, om hvad der er okay. Om at sige stop og om aldrig at begynde (ikke afholdenhed!, men om ikke at begynde at grovrage på en beruset pige ude i et budskads og skabe en ubehagelig situation for hende, hvor hun ikke føler hun kan sige nej – “hun gik jo selv med” etc.)

“Hun kunne jo lide det” – Meget af den skam og fortrydelse vi piger ender med kunne helt udryddes, hvis sex ikke var så tabubelagt for os. Vi skal helst være så rene som muligt, og drenge (og mænd) synes det er lidt klamt, hvis vi har sammen med “for mange“, hvad det så end betyder.

Men grundlæggende er Maries situation en stor forvirrende gråzone, hun kan efter den første gang egentlig godt lide at være sammen med Thor (igen vores kroppe reagerer, det er der ikke noget underligt i), men hun ville ønske, han var Jonas, hendes bedste veninde (som også er mobbeoffer) er skuffet over at hun accepterer sin accept af de populære som i høj grad er skabt af at hun har givet Thor håndjobs og ude i periferien er der Daniel…som er fandenivoldsk og som virker til godt at kunne lide Marie – helt uden seksuelle ydelser. Marie får en skrøbelig plads in VIP-gruppen og det er svært at bebrejde hende hendes glæde over det. Vi vil jo bare gerne høre til.

Maries fortælling er hjerteskærende, både fordi hun ender med at gøre ting, hun nok ville ønske var sket lidt anderledes – men også fordi man med al sin 31-årige visdom ville ønske hun kunne se det, man selv ser. At Daniel og Nanna er dem hun skal holde fast i. At det bliver bedre, selvom det føles uudholdeligt lige nu. Men jeg har også været Marie. Og hun er nødt til at finde ud af tingene selv. Men jeg har dårlige nyheder, Marie. Selvom det bliver bedre tager det lang tid. Jeg og tusindvis af andre ligesom dig bærer stadig både fysiske og psykiske ar fra dengang. At sige det har gjort os stærkere er bare bullshit. Vi overlevede. Men vi ville alle sammen ønske det aldrig var sket. At det aldrig blev gjort mod os. Vi gjorde ikke os selv til ofre. Det blev gjort mod os.

“Det var jo min egen skyld alt sammen” – nej, Marie. At andre mennesker gør noget modbydeligt mod dig, er aldrig din skyld. Men den følelse kommer du til at leve med længe. Du kommer sikkert til at overføre den på meget andet. Jeg ville ønske jeg kunne lave en kop te til dig, fortælle min historie og at det aldrig var din skyld.

Er du okay, Marie er en af de bøger, jeg ville ønske var obligatoriske ikke bare i folkeskolen, men også for lærere, pædagoger og forældre. Den er ikke stor kunst, men den er ærlig, dybfølt og ægte. Anika Eibe har ikke en livlig fantasi – de her ting sker. De her følelser er ægte. Og som voksne lærer vi åbenbart at lukke øjnene for dem.

Læs den. Det kan være et skridt i retning af at tale om et af de tabuer, der stadig lever i bedste velgående.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Ps. Hvis man undrer sig over, at jeg både har kategoriseret dem som YA og som børnebøger 11-15, så er det, fordi jeg mener, man sagtens kan og måske endda bør læse den allerede i 5. klasse. Tage problemerne op før de opstår – og så har børn altså sex og drikker længe, før forældrene og de voksne måske mener de burde. Det nytter simpelthen ikke at sige: den slags skal I først tage stilling til, når I er ældre. Hellere forberede dem og tage de svære diskussioner nu end rydde op bagefter, når de modbydelige ting, som måske kunne have været forhindret, er sket.

5 thoughts on “Er du okay, Marie? – Er du okay #1

  1. Oh … wow … Tusind, tusind tak for de smukke ord om Marie.
    Jeg er så stolt og glad over at du har fanget netop den ånd, som jeg forsøgte at formidle og jeg er virkelig rørt over din anmeldelse.
    Jeg har (som så mange andre) også været i Maries sko, og du har helt ret. Det er bare bullshit at man bliver stærkere af det, men man lærer at leve med det, for det er permanente skader vi taler om her.
    Tusind tak igen for den flotte anmeldelse. 🙂

    Like

    1. Det var så lidt og fuldt fortjent! Jeg synes den slags bøger her er så vigtige! Og det er ikke fordi jeg synes at alle bøger skal have en morale eller læring indbygget, men skønlitteratur er bare en god måde at være i andres sko.
      Tak for den fornøjelse det var at læse bogen! Den var virkelig velfortalt og jeg var altså også lidt vild med Daniel 😉 Jeg er glad for der også skete noget godt for Marie.
      Xoxo

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s