Odinsbarn – Ravneringene #1

Jeg elskede Odinsbarn. Så kort kan det i virkeligheden siges. Den er en af de bedste bøger, jeg har læst (jeg ved godt, jeg ofte siger det, men er det ikke bare fantastisk, at der er så meget awesome litteratur derude? 😉 ). Jeg fik sendt et “før-udgivelsen” eksemplar af Høst & Søn (tusind tak!), men jeg kunne allerede på første side godt se, at det ikke var nok med en presse paperback i min reol, og jeg skyndte mig at forudbestille den “rigtige” bog.

Odinsbarn c/o Høst & Søn (og købt på saxo.com 😉 )

Hvorfor er den så så fantastisk? Jo altså, først og fremmest er sproget vidunderligt. Det betyder meget for mig. Den tog mig relativt lang tid at læse, fordi jeg nød det så meget. Nogle gange gik jeg tilbage og læste en paragraf eller en dialog igen, bare fordi. Jeg elsker tonen, den underspillede humor, at den er fængende og smuk.

For det andet udfolder universet sig langsomt, men aldrig kedeligt eller “urgh, kom nu til sagen”. Hvis du elsker fantasy, vil jeg skyde på, at du også sætter pris på univers-unveilings, om man så må sige – når man starter en ny bog/serie, og man lige skal have universet til at falde på plads i hovedet – hvor foregår den? Vores verden, en anden tid, et andet univers? Hvad er mytologien? Inspireret af en ægte mytologi, helt selvopfundet? Hvem er personerne? Er de sympatiske? Alt det der. Og det er meget forskelligt, hvad der er godt i en fantasyroman! Nogle gange får du hele universet serveret i de første kapitler, og det er helt fint, og så er historien i gang, andre gange bliver du holdt hen, og der kommer løbende clues igennem hele bogen. Det her er den sidste. Brikkerne falder langsomt på plads uden at alt nogensinde afsløres helt. Og det er en fantastisk rejse!

Og så er der det tredje element. Selve historien og personerne. Og åh Siri. Hvor er jeg glad for du skrev den her bog. Jeg elsker Hirka. Jeg elsker Ramoja, Vetle og Rime. Jeg elsker at hade Urd og rådet.

Odinsbarn er hele pakken; en fantastisk historie, et velopbygget, sammenhængende univers, smukt sprog og levende personer. Og en vildt awesome forside! Jeg kan ikke vente til den næste udkommer!

Xoxo,

Kathrine

Ps. Hvis du spekulerer på hvad der vil ske med presseeksemplaret, så overvejer jeg at give det en helt særlig plads. Det var nemlig mit første af slagsen, og det var en bogblogger milepæl 🙂 Jeg er presse 😉

5 thoughts on “Odinsbarn – Ravneringene #1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s