Hjertet er 1 organ

Sarah Engell tør, hvor andre tier – på den fede måde, ikke EBs “nu chokerer vi fordi vi kan”-måde. Sarah Engell tager de emner op vi ikke taler om. Hun beskriver det råt, modbydeligt og ærligt og uden at dømme.

Og det er ingen hemmelighed, at jeg jubler over bred repræsentation i litteratur. Især til unge. Her er det cutting og selvskade vi tager op – som følge af skammen og angsten over at være homoseksuel. Noget ingen burde udsættes for – og slet ikke af forældrene.


Hjertet er 1 organSarah Engell 

Lucca drives langt ud, af en blanding af at være lesbisk og have en far, der har slået hånden af sin bror, da det viste sig, at han var homoseksuel, af at blive revet op med rode og pludselig bo først i en campingvogn og derefter på et hotel og miste forbindelse til sine gamle venner som en blanding af de to ting. Hun gør forfærdelige ting ved sig selv, som straf, for kontrol, fordi hun ikke kan lade være…og forældrene lader som om de ikke ser det.

Nogle forældre har været vrede over at Sarah Engell “giver de unge ideer” – jeg har sågar været til en jobsamtale hvor en bibliotekar(!) udtrykte bekymring over den ærlighed, der er i YA nu. Men hvis man er af den opfattelse, har man fuldstændig misforstået hvad der driver mennesker til selvmord, selvhad og selvskade. Det forgår ikke som: “hm, hvad skal jeg lave i aften? Uh cutting! Det lyder sgu meget spas”. Man begår ikke selvmord, fordi man læser en bog. Tværtimod. Bøger, der bryder tabuer, redder liv og forstand. De viser dig, at du ikke er alene. At det kan blive bedre. Hvad der sker, hvis det bliver værre. Hjertet er 1 organ er ikke gospel. Og må ikke tages som sådan. Et hvert sygdomsforløb er forskelligt, men det er 1 historie. 1 version. Og det er skidevigtigt, at det bliver skrevet. At børn og unge bliver taget alvorligt og behandlet med respekt. At deres problemer ikke negligeres med at “de jo blot får fikse ideer”. Hvor lidt respekt har man for andres følelser, hvis man tror selvskade er en fiks ide?

Og de der aldrig har haft disse tanker får en mulighed for at sætte sig i deres kammeraters sted, at få et indblik i hvor svært andre har det. Det er blandt andet dét skønlitteratur kan – udover at være en god/skræmmende/fantastisk/modebydelig/eller alle fire på en gang-oplevelse – den kan sætte os i andres sko i nogle timer. Gøre os mere empatiske, mere forstående.

Tak Sarah, for at tage det alvorligt. For altid at tage de unge alvorligt. For at bryde med tavsheden.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Den spoilery (hudløst ærlige) del

Et øjeblik ærgrede det mig, at det endte godt…at der var en happy ending, når der så ofte ikke er i virkeligheden – men så så jeg på mine arme, mine bogreoler (overfladisk, I know, men de gør mig virkelig glad), de ting jeg har opnået, den viden jeg hver dag kan bruge til at hjælpe unge mennesker, fordi jeg ikke ødelagde mig selv helt…fordi der nogle gange er en happy ending. Nogle gange bliver det hele ok.


Xoxo,

Kathrine

4 thoughts on “Hjertet er 1 organ

  1. Rigtig fin anmeldelse – og tak for din ærlighed. Det er det, Sarah Engell er god til. Ærlighed på skrift – også selvom det ikke omhandler hende selv!

    Jeg bliver så træt, når andre mennesker tror at romaner som denne ‘smitter’ unge til at udøve selvskade eller giver dem ideer. Tværtimod. De giver dem (os!) en mulighed for at relatere, at se, vi ikke er alene!

    Tak for at dele dine tanker!

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s