Arnulf – Første del af sagaen

Jeg var nysgerrig omkring Arnulf – jeg var rendt ind i ham på bibliotekets hylder et par gange, og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har læst megen ‘ægte’ vikingelitteratur. Jeg finder mytologien spændende, men selve det historiske aspekt, har jeg nok ikke være super interesseret i. Jeg har altid foretrukket lidt magi og gudeindblanding.

Men men men man skal jo udvide sin horisont, prøve noget nyt og Bazar var så venlige at sende mig den her moppedreng! Den her lille sag på omkring 600 sider er kun første bind i serien (3 udgivet, der bliver skrevet på nummer 4), hvor vi følger Arnulf på sin færd fra barn til voksen. Alle moderne hensyn er væk! Arnulf er ikke en sympatisk hovedperson – men man kommer alligevel til at holde lidt af ham…man forstår ham på en eller anden måde godt, hans valg, hans opførsel. Det her var en tid, hvor ingen kunne være som de gerne ville (læg mærke til Toke – han var bestemt ikke en født kriger, men tvunget ind i det). Man blev opdraget (opdrættet, fristes man næsten til at sige) til at være en Mand med stort M eller hvis du var rigtig uheldig kvinde (i pænt stor risiko for at blive voldtaget må man lige tilføje).

Arnulf er varmblodet, vild og nu har jeg ikke opdraget børn, men jeg vil sige, han nok ikke har haft mange grænser – i hvert fald starter historien med, at han kommer i så store problemer med sin familie, at han løslader en nordmand taget som træl og flygter til Norge med ham (ingen spoilers omkring hvad der sker, det ville ødelægge oplevelsen). Og hans skyldfølelse driver ham til nær-vanvid og hans beslutninger bliver mere ryggesløse – men han vokser også. Og det gør hans vikingevenner også. Hans efterladte kærlighed og familie og dræbte bror fungerer som en slags samvittighed og han ser deres skuffelse og glæde for sig hver gang han foretager et valg.

arnulf, anmeldelse arnulf, susanne clod pedersen, bogblogger, bog anmeldelse,

Arnulf af Susanne Clod Pedersen c/o Bazar – kan købes her

Det er en både fascinerende og modbydelig skildring – fascinerende, fordi det vitterlig både i sprog og opførsel er som at være der selv og modbydelig, fordi det vitterlig er som at være der selv. Det var en meget anden medmenneskelighed, der herskede her.

Den første voldtægt og drab ses på linje med “andre store oplevelser”, trælle tæller slet ikke som mennesker, der smadres hjerner, sammenlignes pikke og grines af dødsfald – og man kommer til at grine lidt med. Man bliver også rørt, SELVOM HAN LIGE HAR GJORT FORFÆRDELIGE TING, så røres man over Arnulfs refleksion, hans anger og vrede over det. Og selvom man aldrig bliver enig omkring hverken måden at behandle kvinder eller trælle, så accepterer man præmissen og lever sig ind i historien. Og det kræver sgu en god forfatter.

Man flyver ikke gennem Arnulf-sagaen. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Sproget er anderledes, sværere, der er referencer man er nødt til at slå op/få genopfrisket og der er mange beskrivelser – det er ikke hele tiden der er vilde kampscener eller dybe dialoger. Men den er værd at holde fast i. Jeg ved, at skønlitteratur skal tages med et gran salt, men jeg følte, jeg lærte noget – og helt uden at kede mig. Beskrivelserne af både samfundet og kampstrategierne føltes ægte. Der ligger seriøs research bag, og jeg tager hjelmen af for Susanne. Det er et vanvittig imponerende stykke arbejde, hun har lavet. Og skønt Arnulf er 16, så vil jeg ikke tøve med at anbefale den her til voksne også. Det henvender sig til mennesker i alle aldre, der er interesserede i vikinger, historiske romaner og episke fortællinger.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

One thought on “Arnulf – Første del af sagaen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s