Ravnenes hvisken

Jeg elsker den her bog. Den er intelligent, sjov, super spændende, har karismatiske karakterer og en vildt flot forside. Behøver jeg at sige mere? 😉 For mig stiller den sig sammen med andre fantastiske bøger om/inspireret af nordisk mytologi, som jeg er stor fan af. Både bøgerne og mytologien.

Ravnenes hvisken, Malene Sølvsten, Carlsen, Forlaget Carlsen,

Ravnenes hvisken c/o Carlsen

Nå, men okay så. Jeg siger lidt mere. Men jeg vil i virkeligheden helst ikke sige for meget! Det er så fantastisk at opleve det hele selv…men jeg vil godt sige noget om personerne. Anne er nemlig en vildt god hovedperson – hun er, selvom de fleste i det lille samfund hader hende, utroligt karismatisk og sjov; hun har bare været virkelig uheldig, virker det som om – at hun bare tiltrækker ballade og folk, der ikke bryder sig om hende. At hun ender i slåskampe er jo ikke hendes skyld, hun initierer dem aldrig, og at hun får vandaliseret sine ting kan jo heller aldrig være hendes skyld. Hun tager ikke altid lige gode beslutninger, men hvem gør? Især 17-årige! Det gør hende bare mere menneskelig – og hendes skepsis og humor er perfekt! Jeg elsker det så meget.

Der er i det hele taget et fyldigt og super interessant persongalleri. Det er tydeligt, at Malene har brugt lang tid og mange kræfter på at gøre det godt. De er alle vidt forskellige, men ingen er overfladisk beskrevet – man får hurtigt et helt tydeligt billede af hver, selv bipersonerne, som kun nævnes kort eller sporadisk.

Nu var jeg jo som I måske så på IG til et arrangement med både forfatteren og redaktøren (og Rikke, tak for invitationen. Og bogen 🙂 ), så jeg har lidt ekstra insiderviden om processen, og hvor omfattende den har været, men selv uden den viden er der ingen tvivl om, at der ikke på noget tidspunkt er blevet sprunget over et eneste lavt gærred. Der er arbejdet med det her værk. Og det har været hver en time værd, hvis I spørger mig.

Sprog betyder meget for mig, når jeg læser, og Malenes er fantastisk. Historien er kompliceret og har utroligt mange personer og lag og sideløbende små plot (som dog alle hænger sammen med det store), og bolden bliver ikke tabt en eneste gang. Det er så imponerende.

Malene sagde selv, at hun bare gerne ville skrive en bog, læseren ikke havde læst til at lægge fra sig – og Malene, det er lykkedes dig. Jeg kan slet ikke vente til næste bind.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Adventures of a booknerd

Læsehest med fantasy

Henriettes Blog

Bookeater.dk

Forestilling om paradis

De unges ord

Bogfinken

Reading Raindrops

Flyv med mig

Sus’ Bogblog

Litteratursiden

Spoilery-ish del – trust me du vil ikke læse det, hvis du ikke har læst bogen endnu.

Der er et par steder i bogen, hvor man kunnet have haft en: ej okay, come on-reaktion (hundens identitet, tvillinge-tingen, at Varnar faktisk er forelsket i hende, men bare ikke troede nogen kunne elske ham (og den sidste kunne faktisk godt være penslet lidt mere ud, lidt mere baggrundshistorie og selvhad og den slags og hendes reaktion da hun så får at vide hvad han har gjort, er også lidt…meh (“du gjorde jo bare dit arbejde” aarh. Jeg forventer sgu lidt mere af Anne), men pyt nu med det), men det hele fungerer bare. I stedet for at rulle med øjnene, var jeg mere: Ja! Selvfølgelig! Hvor er det godt!

Mit nye platoniske crush er Mathias; jeg synes han er SÅ sød. Og det bunder nok også i, at jeg er vild med, at der er en romance, der hviler i sig selv. Der er ingen jalousi fra Luna, når Mathias hænger ud med Anne, og det er virkelig rart, at drenge og piger bare kan være venner. Jeg er også vild med Annes sårbarhed, da hun tror at Varnar ikke er forelsket i hende – ingen stoisk ro eller noget forsøg på at lukke af, bare et knust hjerte. I det hele taget er Anne en vidunderlig hovedperson – både rå og iskold på nogle punkter, men stadig et menneske – såret, blød og med ondt i sjælen over alle de år, hun er blevet afvist. Og aldrig aldrig kedelig.

Bonus-info:

Jeg sad i bussen på vej hjem, da jeg læste: ‘Jeg er ikke din ven – jeg er din morder’-delen, og jeg var præcis ved mit stop, så jeg endte med at sidde uden foran Irma (den nærmeste bænk) i blæsevejr og læse de sidste sider, selvom jeg har 5 minutter hjem derfra. No way, havde jeg tænkt mig at vente SÅ LÆNGE med at læse slutningen.

3 thoughts on “Ravnenes hvisken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s