Kaskelotternes Sang

Bent Haller var spot on, da han skrev Kaskelotternes Sang i 1981 med beskrivelsen af de forgiftede områder i havet, manglende mad til havdyrene, oliespild og de farlige jerndyr. Desværre lyttede vi ikke særlig godt efter dengang og fortsatte forureningen – omend hvalfangsten i det mindste er i noget mindre målestok nu.

Beskrivelser af hvalfangst gør mig næsten fysisk utilpas. Det er umuligt at dræbe en hval på en nogenlunde okay måde. Det er en langtrukken og modbydelig proces, fordi dyrene er så store og lever i et element, der ikke er vores eget, hvor vi ikke kan følge efter dem.

Og kaskelotternes, og i særdeleshed Tangøjes skæbne gør stadig ondt – ligesom den gjorde for 25 år siden, eller hvornår jeg nu læste/fik læst den højt første gang. Og nu har man flere referencerammer end da man var barn – de unge, ubekymrede og overmodige hvaler, der møder virkeligheden, sorg og flugt så brutalt. Det kan nemt overføres på flygtningebørn.

Høst & søn, Høst og Søn, Kaskelotternes sang, Bent Haller, Bøger du vil dele med andre, Lea Léten,
Kaskelotternes SangHøst & Søn

Jeg voksede op med bogen og husker den (og filmen) med melankoli og tristhed. Selvom Tangøje overlever og finder sin flok igen, så har han stadig lidt tab, der ikke kan fikses, og der er noget trøstesløst over oceanet og de store dyr, der ikke har et rev eller en hule, intet hjem, intet sted at gemme sig. Det er naturligvis en humanisering af dyrene, som ikke har hold i virkeligheden. Hvaler savner næppe at kunne sætte sig ned med et tæppe og en bog og at have et sted, der er deres eget, men ikke desto mindre er det svært ikke at overføre sine egne ønsker og følelser til dem.

Lea Leten har illustreret den nye udgivelse så smukt og bevaret den følelse, jeg fik, da jeg først læste den for 100 år siden. Nogle gange er det lidt vemodigt, når de gamle forsider og illustrationer skiftes ud, men ikke i dette tilfælde. Jeg er glad for at en ny generation nu kan blive introduceret til Tangøje og Gylte i ny fin indbinding og smukke smukke illustrationer.

Hvis vi så kan få genudgivet Blåfolket (fantastisk bog og lige så fantastisk film!) også? *nudge nudge* 😉 Gerne i matchende format. De to vil pynte på enhvert børneværelse med deres smukke ydre og intelligente, spændende og rørende indre ❤


Xoxo,

Kathrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s