Bag facaden…eller bag profilen…

Jeg foretrækker ellers at holde denne blog til at handle om bøger og lignende og uden at dele billeder af hele mit ansigt (jeg tænker dog, at en illustration af mig, må være okay 😉 ). Jeg er nu på ingen måde incognito og en del ved da også godt, at @missinformation også er mig – og ellers ved I det nu. Det er ikke, fordi jeg vil være hemmelig, men mere for at adskille de to profiler – men det kan jo også være meget rart at vide, hvem det er, der taler til en – og da det nok er de færreste, der læser alle indlæg på en bogblog (man læser jo som regel dem, der handler om bøger, man synes lyder spændende) og dermed langsomt stykker et billede sammen af en blogger – eller man læser så mange blogs, at man ikke kan huske, hvem det lige var der var af østeuropæisk afstamning og fuldstændig urelateret (eller er det?) godt kunne lide syltede agurker (det er så mig *vinker*), så nu får I et cheatsheet med 10 tilfældige ting om mig.

  1. Jeg har for tiden blåt hår og fylder 32 d. 5. august. Og nej, jeg er ikke for gammel til det 🙂
  2. Jeg lærte mig selv at læse, fordi jeg var træt af ikke at kunne læse Anders And-blade.
  3. Jeg taler engelsk lige så godt, (hvis ikke bedre efterhånden pga Youtube, serier og engelske bøger – nå ja, og en far, der er opvokset i England), end jeg taler dansk, og med amerikansk-ish mærkelig accent, men et britisk ordforråd…så det er en smuk kombo 😉
  4. Jeg har lidt af depression on and off det meste af mit liv (siden jeg var 15, så det er over 50% nu) og været cutter.
  5. Mens jeg tog min uddannelse 2008-2014 læste jeg meget få nye bøger – jeg genlæste til gengæld Stephen King og Dean Koontz-bøger og Jordens børn flere gange. Jeg kom heller ikke på et folkebibliotek i de 6 år efter andet end studiebøger – og det kun sjældent, eftersom det var nemmere at få dem sendt til IVA.
  6. Jeg græd, da jeg fik brevet om, at jeg var kommet ind på Danmarks Biblioteksskole. Det var før jeg vidste, at de optog alle på det tidspunkt 😉
  7. Men hvis jeg skal være helt ærlig græder jeg også let – især pga bøger. Og film. Og af og til reklamer. Eller fordi jeg kommer til at tænke på en scene i en bog…eller får en betænksom gave. Især hvis det er en bog…eller en pizza. Okay, det sidste var løgn, jeg har aldrig grædt over en pizza. Men jeg har grædt over ikke at fange en Charmander…det var nu mest frustration over at den blev ved med at stikke af, selvom jeg brugte en awesome-ball og Razz berries og den kun var CP122… Sidespor. I know. Men stadig. Wtf?
  8. Jeg drikker min kaffe sort og min te helst med mælk og sukker. Okay, fløde. Okay, det kommer også an på teen.
  9. Det er min livsmission at gøre verden et lidt bedre sted ved hjælp af sociale medier, og min engelske blog, The Miss Information Blog handler i høj grad om at nedbryde tabuer og have det godt med sin krop og sin hjerne uanset hvad, ligesom denne også handler om at læse lige præcis det, man bedst kan lide, uanset hvad andre mener. (Men jeg prøver at lade være med at indgå i diskussioner i kommentarer på Facebook og andre steder. Det kommer der sjældent noget godt ud af.)
  10. Jeg er intersectional feminist – ikke kun for min egen skyld eller andre voksne mænd og kvinder, men især for de børn som stadig vokser op med super nedern stereotyper om hvordan de skal opføre sig, se ud, hvad de skal læse og hvem de skal forelske sig i. (Wiki-artikel her.) Hvis man har en stemme og overskuddet til at bruge den, skylder man sig selv og sin omverden at bruge den på at gøre den omverden bedre efter min mening. Jeg fandt mig selv pludselig være forbillede for samlet over 25.000 mennesker (crazy!), og jeg vil ikke spilde den mulighed. 

Så det var lidt (meget) om mig. Nogle vil måske mene, det er for ærligt, siden potentielle og nuværende arbejdsgivere muligvis læser med, og nogle læsere sikkert vil føle sig stødt over, at jeg er selverklæret feminist og andre vil se anderledes på mig, når de læser, at min hjerne er underlig, men i så fald vil jeg henvise til nr. 9 og 10. Det er vigtigt for mig at vise, at vi som kæmper/har kæmpet med psykisk sygdom er dygtige, intelligente mennesker, der ikke bør dømmes ud fra en wonky hjernekemi, og at feminister bare gerne vil have en bedre, mere lige og rarere verden, hvor skønhed og værdi ikke er baseret på forældede normer om vægt, højde og hudfarve.

Har du deltaget i min megaawesome fødselsdagsIG-konkurrence? Du kan vinde Dystopia, Kadavermarch, Tingen i Cellen og Dæmonen i hælene. Det var nogle af mine yndlingsbøger, da jeg var barn og det er meget hyggeligt med et lille tilbageblik 🙂 Hvis du vil være med, skal du dele et billede med din yndlingsbog/bøger fra da du var barn på IG inden fredag kl. 13 med tagget #tillykkebibliotekat16 og vinderen vælger jeg diktatorisk ud fra hemmelige, diktatoriske kriterier (pænhed mest…og om jeg er enig i bogen 😉 ). Man må gerne poste mere end et billede i øvrigt! Vinderens billede bliver repostet, og han/hun får tilsendt ovenstående bøger. Konkurrencen er sponsoreret af Tellerup ❤ Tak for det, I er sgu meget søde dernede i Sorø 😉

Xoxo,

Kathrine

 

Illustrationen er lavet af min Internet ven Amy Rose StudiosEtsy store.

Kjolen er fra Unique Vintage, men udsolgt –samme model.

Halskæden er fra Eclectic Eccentricity, men udsolgt. Sorry, men de har mange andre vildt awesome ting 🙂

13 thoughts on “Bag facaden…eller bag profilen…

  1. Jamen så vil jeg være så udansk (!) og sige, at ud fra dette indlæg lyder du som en superskøn person! Både sjov og quirky og nørdet – I love it! (men jeg ærgrer mig lidt over, at det med pizzaen var løgn, for så ville jeg have spurgt HVILKEN pizza, der kunne udløse tårer :D).

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    Liked by 1 person

  2. Egentlig ledte jeg efter en guide eller et personligt program til årets BogForum, men det her er langt bedre. Sikke en rørende og morsom tekst. Det er de to bedste følelser eller sindsstemninger, der kan sammensættes på skrift efter min mening. Det er smukt og det giver et godt indblik i, hvem du er. Tak. 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s