One

Indrømmet, jeg var faktisk lidt skeptisk overfor denne bog – ikke fordi den var om siamesiske tvillinger, fordi yay! det har jeg ikke læst en bog om før, så vidt jeg husker, og slet ikke en ungdomsbog.

Men den er på vers. You heard me. Et næsten 400 siders prosadigt om at være siamesisk tvilling? Ookay…

One, Sarah Crossan, Politikens forlag, bogblogger, anmeldelse, one anmeldelse,
OnePolitikens Forlag

Hvis du har det lidt, ligesom jeg havde det, så tillad mig lige at slå dig i hovedet med min bog (det er okay, den er tyk, men ikke så tung 😉 ). For den er mega god. Den er rørende på en måde, jeg ikke har oplevet længe – bittersød og utrolig smuk. Og formen gør det til en let bog – altså ikke som i ikke nem (selvom det er den egentlig også. Der bliver formidlet utrolig mange følelser og handling med meget få ord. Jeg tror, den ville være rigtig god til mindre entusiastiske læsere), men som i at man flyver igennem den. Man har ikke lyst til at stoppe, selv når det er ubehagelig læsning – ubehagelig fordi livet ikke er fair, fordi der sker dumme ting for gode mennesker, fordi de mennesker bare lever med det, for det er de nødt til.

Man føler Grace’s frustration, desperation, kærlighed, sorg, angst, tristhed og håbløshed – og håb.

Jeg havde (og har stadig) lyst til at kramme Grace og Tippi – en af gangen, som de individer, de er. Slå dem på skulderen,røre ved deres hænder, lade dem vide at de ikke er monstre, forkerte og groteske.

Verden og skolen kan være et modbydeligt sted, og når du synligt er anderledes, er det tusind gange så slemt, men der er stadig håb, gode mennesker og oplevelser, der gør livet lettere – ikke bedre – for som Grace beskriver, så er hun allerede glad for livet. Hvorfor skulle hun ikke være det?

Det er ikke svært at regne ud, hvor bogen bærer henad – måske ikke i detaljer, men man ser noget komme. Og det gør ikke noget. Det er en af de bøger, hvor man ser det, og man bare håber, at man tager fejl, at der sker noget andet.

Jeg indrømmer gerne, at jeg græd åbenlyst i s-toget, da jeg læste slutningen. Der var ikke noget at gøre. Jeg havde brug for at læse den her bog, og jeg er umådelig glad for, at jeg ikke lod fordomme om formen stå i vejen. Læs den. Du vil ikke fortryde det.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Ps. Læg lige mærke til coverets to forskellige farver – samme cover, men meget forskellige. Tilfælde? I think not.

Andre meninger om bogen:

Trolderier

Reading Raindrops

Litteratursiden

One thought on “One

  1. Jeg var virkelig også skeptisk, før jeg begyndte på bogen. For hvordan kunne en bog på vers være i stand til at komme dybt nok rundt om emnet. Det kunne den dog helt sikkert, og jeg endte også med at være meget begejstret for den. Den er jo virkelig så sød og rørende – og egentlig også ret unik. Hvilket jeg elsker den for 🙂

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s