30 kilometer i sekundet

Jeg har stadig ikke fået læst Græshoppejunglen – I know, I know…so last mover. Men nu har jeg altså fået læst denne her af Andrew Smith. Og jeg har jo hørt om Græshoppejunglen, så jeg var forberedt på, at det kunne være en lidt spøjs bog.

Og måske, tænkte jeg, er jeg ikke til Andrew Smith. 30 kilometer fangede mig ikke umiddelbart. Jeg brød mig egentlig ikke specielt meget om karaktererne. Jeg tror, det er meningen, man skal synes om Cade, men jeg fandt ham egentlig dybt usympatisk – og lidt klam. Finn er heller ikke vildt sympatisk, og jeg forstod ikke helt Julies motivation for at kunne lide ham.

30 kilometer i sekundet anmeldelse, anmeldelse, 30 kilometer i sekundet, andrew smith, bogblogger,

30 kilometer i sekundet c/o Høst og Søn

Nu tænker du måske: ‘Mmh, men hans bøger er også mest rettet mod drenge’, men den køber jeg simpelthen ikke. Og okay, det aner jeg ikke, om du tænker. Det håber jeg ikke. Jeg er absolut ikke fan af “drenge” og “pige” bøger. Som om et forlag, en bibliotekar eller en forfatter for den sags skyld skal bestemme, hvad børn har lyst til at læse, fordi de har eller ikke har en penis. Pjat altså.

Men jeg er trods alt villig til at indrømme, når noget bare ikke er for mig. Til gengæld synes jeg også, det er noget sjusk ikke at læse en bog færdig – og tænk engang. Jeg endte med virkelig godt at kunne lide den. Og Cade og Finn.

Jeg skal vist snart have læst Græshoppejunglen.

Historien er god. Den kunne jeg godt lide fra starten – dreng mister sin mor i ulykke med hest. Død hest. Dreng lider af blank outs (ikke black outs). Dreng er besat af tid og afstand. Alle disse elementer kunne jeg virkelig godt lide. Men jeg var som sagt ikke så vild med dreng og hans ven – men det blev jeg altså. Og pige.

Det her er et godt eksempel på hvorfor jeg altid* læser bøger færdige. Nogle gange skal man lige ind i universet eller have alle oplysninger eller bare lære karaktererne at kende, før man falder. Nogle vil sikkert sige, at hvis en bog ikke fanger fra starten, så er det en dårlig bog. Det er jeg ikke enig i. Slet ikke. Jeg har mennesker i mit liv, som jeg ikke brød mig om i starten, men som jeg ikke kunne forestille mig at leve uden nu. De krævede bare lidt mere tid, og det var absolut værd at bruge den tid for enderesultatet – nogle gange skal bøger også bare have den chance.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

*altså..næsten altid. Stort set. Jeg er jo ikke død endnu, så jeg kan stadig nå at færdiggøre dem, jeg er i gang med…på ubestemt tid.

Andre meninger om bogen:

De Unges Ord

Bogrummet

Litteratursiden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s