Mere end veninder

Denne bog tilhører den heldigvis efterhånden lidt mindre sjældne gruppe: YA bøger med en homoseksuel hovedperson. Det er så vigtigt at alle børn og unge kan identificere sig i litteraturen og at børn og unge kan læse litteratur om børn og unge med et andet udgangspunkt end deres eget – altså, at heteroseksuelle unge også kan læse bøger om homoseksuelle. De homoseksuelle unge har meget længe kunne læse bøger om heteroseksuelle børn, så det er også på tide, det går den anden vej, synes I ikke? Skønlitteratur er fantastisk på den måde – at man kan lære om andre og sætte sig i deres sted for en stund. #Skønlitteraturftw amirite?

Mere end veninder er ikke en sprogligt super kompliceret bog, selvom den kommer omkring nogle ret komplicerede emner som at skjule sin seksualitet for sine forældre, seksuelle overgreb, alkoholmisbrug, skilmisse og svigt fra forældrenes side, men uden at det bliver penslet meget ud.

Der er også nogle detaljer, der skurrer lidt i historien for mig, som at Catherine tager direkte i Tivoli, da hun kommer til Danmark, hvilket er ret usandsynligt pga jetlag (og omvendt er de på med det samme, da de kommer til USA), og at forældrene nærmest slet ikke deltager i de unges besøg hverken da Cat kommer til Danmark eller omvendt. En anden ting er at en Tivoli-tur med turbånd og mad er vildt dyrt, og det virker lidt spøjst at Markus’ forældre punger ud for alle tre og senere lægger 500,-! til pizza og slik, når de åbenbart ikke har vildt mange penge, hvilket der hintes lidt til, da de besøger Anjas hjem.

calibat, mere end veninder, mere end veninder anmeldelse, anmeldelse, bogblogger, line lybecker,
Mere end veninder c/o forfatteren selv Line Lybecker (Calibat)

Mere end veninder er en fin debutbog om flere alvorlige og vigtige emne, men personligt kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere dybde i de interessante problemstillinger, der tages op i starten og i løbet af bogen* fremfor beskrivelser af online samtaler. 

Hen mod slutningen af bogen synes jeg dog at den samler rigtig fint op på de alvorlige emner og tager alt det op, som den startede med og som lidt druknede i Skype/sms romancen i midten, og det trækker den absolut op for mig, og gør den vigtig og nærværende igen.

emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Pipalukbooks

Karin Hald

*Lidt spoilery del!

For eksempel hendes mors uvilje til at acceptere sin datters seksualitet og hendes alkoholforbrug, at Anja er tæt på at blive presset ud i noget overgrebsagtigt og vildt ubehageligt af sin exveninde og hendes kæreste, men da hun fortæller Cat om det nævnes det mest som “jeg fortalte, hvad der var sket, og Cath reagerede på det” og et andet sted fortæller Anja Cat om sin mors alkoholforbrug som eskalerer, men det nævnes også kun kort og selv om 16-17-årig ville jeg nok have forventet mere end et “hugz”, hvis jeg smed den slags information til en ven eller kæreste. Det var ellers nogle af de ting, der kunne have vist meget om deres forhold. Der bruges meget energi og plads på chat-samtaler, og jeg får aldrig en fornemmelse for deres forelskelse. Jeg føler den aldrig helt. Til gengæld har jeg meget nemmere ved at mærke venskabet i bogen. Beskrivelsen af det, Marcus’ støtte og hans families opbakning er tydeligt og kan sagtens mærkes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s