Skyggernes bog og Skæbnens kald- Dæmonherskerens arving #1-2

Dæmonherskerens arving har stået på min tbr-liste (og min reol) et stykke tid. Coveret er jo helt fantastisk, og jeg er altid nysgerrig efter at læse dansk fantasy. Og den sidste i serien udkommer d. 21. oktober. Denne her serie starter rigtig godt ud. Der er masser af spænding og mystik helt fra starten, og den overraskede mig handlingsmæssigt. Jeg forventede nemlig ikke en spøgelseshistorie. Det er ikke en uhyggelig spøgelseshistorie, men nærmere et spøgelsesmysterie, hvor vores hovedperson langsomt får samlet oplysninger sammen til en hel historie.

Meen der er altså også nogle ting, der generer mig. For eksempel går det lige lovlig stærkt nogle gange – i slutningen af bogen kommer der en pænt stor og alvorlig afsløring…som der bruges 10 linjer på og som tilmed ikke rigtig giver mening*. Sproget og især dialogerne er lige forklarende og simple nok**; det er der som sådan ikke noget i vejen med, men den lyder som en YA-bog, hovedpersonen er 17 (men opfører sig også yngre) og minder mest om en tween-bog. Hvilket som sagt er helt fair, men jeg forventede nok noget andet.

Handlingen går som sagt utrolig stærkt i gang, hvilket ikke nødvendigvis er dårligt, men jeg kunne personligt godt have ønsket, at bogen var lidt længere, og der var lidt mindre hastværk – også i beskrivelserne af både skolen og personerne. Louises karakter er lidt overdreven, og Allys instalove i…alle hun møder nærmest (overdrivelse og det der), uanset hvor ubehagelige og uretfærdige de er***, er også lidt utroværdig.

Det sidste har ikke noget med handlingen at gøre, men det undrer mig, at det ikke er vores hovedperson, der er på coveret, men hendes ‘nemesis’/fjende-type, måske? Pigen på coveret er i hvert fald blond. Vi får ret hurtigt at vide, at Ally har rødblondt hår (hvilket også nærmest er det eneste vi får at vide), ikke isblondt som hende på coveret. Det er muligvis en æstetisk overvejelse, og coveret er også vildt flot, men det er stadig lidt spøjst.

Men med det sagt, så er Skyggernes bog en god og spændende start på en serie, som jeg stadig ser frem til at læse slutningen på, og som jeg helt sikkert kommer til at anbefale til især yngre og begynder-dark fantasy læsere, men også til unge, der ikke er så stærke eller så entusiastiske læsere. Man flyver nemlig igennem dem, både fordi bøgerne har en relativt stor skrift og ikke er så tykke, og fordi handlingen altså ér ret spændende.

Skyggernes bog c/o Tellerup

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Skæbnens kald starter få timer efter at Skyggernes bog sluttede. Igen går vi lige på og hårdt med handlingen og møder lynhurtigt en ny og mystisk karakter.

Og igen er der nogle ting, der er lidt utroværdige, eller i hvert fald bliver det, fordi det hele går så hurtigt. Som hele farens afsløring af at han også gik på Larchwood****. At de tilsyneladende aldrig har timer på den kostskole. De øvrige kredsmedlemmer bliver aldrig rigtig inddraget i historien, og de bliver overraskende hurtigt allierede med den nye vogter.

img_2455

Skæbnens kaldTellerup

Der sker endnu mere i denne bog end i den første og igen ville jeg virkelig gerne have mere. Mere forklaring, mere uddybning, mere tid og beskrivelse til at leve mig ind i det.

To’eren opretholder det hurtige tempo og den simple fortællestil fra etteren. Vores heltinde træffer nogle virkelig dårlige beslutninger, som fører os til endnu en cliff-hanger, og det bliver spændende at finde ud af hvordan det ender for Ally og hendes venner.

emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Tredje og sidste bind i serien udkommer som sagt d. 21. oktober, men hvis du lige skal catche up på serien, kan du vinde etteren på min facebook ❤ “Urgh, skal jeg virkelig like en facebookside?” Jep, no pain, no gain 😉

 

Andre meninger om bogen:

Flyv med mig

Sus’ bogblog

Boghjørnet

Skrivepulten

De unges ord

Bogslottet

Ajnat.dk

Skyggernes bog og Skæbnens kald:

So many books

Sanne Bogorm

 

Spoilery del, hvis du allerede har læst bogen:

.* De leder efter en bog til at fremmane en dæmon og de kan allerede fremmane spøgelser – men de tror ikke på, at det spøger på skolen? Æh…? Til gengæld er der noget smukt over at pigen, der sagde det spøgte…blev til et spøgelse.

Jeg vil desuden vove den påstand at et ellers velfungerende menneske ikke vil drukne sig selv, fordi hendes venner driller hende med, at hun tror, det spørger. Jeg synes det forklejner det dybt alvorlige i selvmord en lille smule.

** Især når det er vores spøgelse Catherine, der taler. Jeg savner noget gammeldags hos hende. Det er trods alt en del år siden hun døde.

*** Tom er klam. Han er utrolig overgrebsagtigt og hendes fascination af ham er creepy. Jay er til gengæld en manipulerende idiot, så pest eller kolera, I guess. Men det er det, der gør det så utroværdigt. Ingen af dem er charmerende eller vi får i hvert fald ikke beskrevet romancen nok til at jeg føler den. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor hun kan lide nogen af dem.

**** Og når han jo så åbenbart nedstammer fra dæmonen? Burde ham og hans kredsbuddies ikke have regnet den ud? Så langt tilbage i tiden er det jo heller ikke.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s