Orkans øje

Jeg ville sige: noget så sjældent som en hestespøgelseshistorie. Men ved nærmere eftertanke er der masser af hestespøgelser. Der er noget ved den lyd i tågen: klip klop, klip klop.

Den handler om tab. Den fuldstændig uoverskuelige smerte for et barn at miste et elsket dyr. At føle man for første gang i sit liv har svigtet, at man ikke kunne redde dyret. Det lyder måske lidt barskt, men langt de fleste børn oplever det og overlever det. Og det er vigtigt at vide, at man ikke er alene om den oplevelse.

Jeg var ikke hardcore hestepige, men jeg voksede op på landet, gik til ridning og fik også en pony i julegave et år – det gør man vist som en regel på landet? Min mor red, min søster red, der var heste over det hele. Det var bare sådan det var. Men jeg var altid lidt småbange for kræene. Det er kæmpestore (selv de små) farlige dyr og det mod Kim lægger for dagen har jeg aldrig helt haft. (Det skal også siges, at min søsters psyko-pony trampede mig ned, da jeg var lillebitte – hendes mailadresse i dag mere end 25 år senere er stadig hestens navn – jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lægge i det. Hestemennesker. Tsk)

Hestebøger derimod. Sølvhesten, Den sorte hingst, Black Beauty, dem læste jeg igen og igen. Og igen. For der er noget ved det bånd mellem hest og rytter, der er helt fantastisk. Og uanset hvad er det svært ikke at tillægge kræene en vis intelligens (psyko-pony var endda udspekuleret). Og det er vist ikke noget hemmelighed, at Lin Hallberg kan skrive om heste.


Orkans øjeGyldendal

Orkans øje er en fantastisk fortælling, om sorg, om at kæmpe sig tilbage, om mod, spøgelser, venskab og rivalisering.

Og det er ellers ikke tit, jeg siger det her, for jeg kan egentlig godt lide stand-alones, men jeg håber, der kommer en to’er. Jeg vil gerne tilbage til Lunda.

emoji_set_431
Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Ikke nogen endnu 😦

5 thoughts on “Orkans øje

  1. Dine billeder og ord er altid spot on, Kathrine! Spøgelsesheste er et lidt finurligt begreb, men du har helt ret i, der er noget med tågen og hestehove … Jeg kan næsten se det for mig 🙂

    I øvrigt har jeg netop tagget dig i en efterårslæseleg. Jeg håber, du vil være med!

    Like

  2. Skønt med en anmeldelse af en hestebog! Har du nogensinde læst “Den vilde dreng og Queen Moon” af K. M. Peyton? Det er en af de bedste bøger, jeg læste som teenager. Den handler om heste men også mange andre ting.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s