Og jeg saa en ny himmel

Jeg vil starte med at sige, at jeg har læst denne bog på anmodning af forfatteren, og jeg advarede ham om, at jeg ikke er krimilæser, men han syntes stadig, det ville være interessant at høre, hvad jeg synes, så han er altså gået ind i det her med åbne øjne 😉 Bogen er selvudgivet, og min umiddelbare reaktion var i virkeligheden at sige nej tak. Ser I, selvom jeg prøver at være åben og usnobbet om litteratur, så klinger selvudgiver lidt farligt i mine ører. Ingen redaktør. Men på den anden side…hvad nu hvis den er virkelig god, og jeg siger nej udfra en fordom om, at selvudgivet må være lig med dårlig? Det er jo ikke særlig openminded, vel? Desuden kan det være super akavet at stå med forfatteren selv som afsender fremfor et forlag, hvis man nu ikke bryder sig om bogen. Men jeg sagde alligevel ja til at give den en chance.

Når jeg læser en bog, som har fejl (både slå- som faktuelle af slagsen), så giver jeg kun forfatteren noget af skylden – der sidder normalt også betalæsere og en redaktør og hjælper: Den her sætning er noget vrøvl, det her kunne ikke ske, ville en 14-årig virkelig sige det etc.

Og jeg saa en ny himmel c/o forfatteren selv

Og det kan altså tit mærkes, når der ikke er en redaktør på – og det kan også mærkes i denne her. Historien er spændende nok; Da Vinci mysteriet møder Contagion (den der film man ikke skal se, før man skal ud i en lufthavn)-agtig, men sproget er for højtravende efter min smag: ord som evidens i stedet for bevis og i det hele taget et meget billedligt sprog, ordet dog er også brugt utroligt mange gange især mod slutningen, og meget af dialogen er lidt for utroværdig og Muahahah-agtig efter min smag. Vores hovedperson Martin er en kæmpeklaphat i øvrigt, men det er jo nok meningen. I hvert fald har jeg utroligt svært ved at have sympati med ham. Semi-skurken (der er også en hovedskurk) starter godt ud, men udvikler sig også til at være lidt for karikeret, lidt for ond. Jeg kunne egentlig godt lide ham i starten (som man nu kan lide en skurk), lidt distanceret og gør-sit-arbejde-for-et-højere-formål og udvikler sig så til at være hævngerrig og lidt for ondskabsfuld og slå på tæven-agtig til at være rigtig interessant.

Og så er der nogle tekniske ting, som ikke hænger sammen. Fx pc’er som ikke er password beskyttede, adgangskort til forskningsfaciliteter som heller ikke har kode – og det giver mening i forhold til historien, for ellers kunne en del af handlingen ikke lade sig gøre, men selv på en lavsikkerheds forskningsinstitution som IVA (det Informationsvidenskabelige Akademi) og på ganske almindelige folkebiblioteker låser de ansattes computere automatisk efter 11 min, hvis de ikke bliver brugt og kan kun låses op med brugerens password og adgangskortene til forskellige afdelinger har ligeledes en unik kode – begge dele ting man skriver under på under trusler om fængselsstraf og halshugning (næsten), at man ikke deler med andre. Det er muligvis detaljer, men det er nok til at jeg lægger mærke til det og ærgrer mig lidt, fordi det gør plottet utroværdigt. (Edit: Forfatteren har senere fortalt mig, at der på hans tidligere forskningsinstitut faktisk ikke var koder. Så jeg må tage den tilbage. Og i stedet være svært bekymret over forskeres manglende paranoia)

Langt hen af vejen er jeg dog stadig villig til at købe (kom)plottet, men henaf slutningen bliver det alligevel liige konspirationsagtigt nok, samtidig med det er lidt for let, hvis det giver mening.

Men alt det sagt, så var jeg altså stadig ganske godt underholdt, og det skal siges, at bogen også har nogle interessante pointer og scenarier, som man ikke kan lade være med at overveje: fx er det ikke rimeligt at sige at med det almindelige menneskes kendskab til fx partikelfysik kan det så ikke næsten sidestilles med troen på en gud? Vi får at vide, at det eksisterer, og vi (de fleste af os i hvert fald) kan ikke bevise det, men må tage forskernes ord for gode varer. Det er et ret interessant tankeeksperiment (som jeg i øvrigt slet ikke er enig i, det synes jeg ikke det kan, og uden at vide det så tror jeg heller ikke forfatteren er enig, men det fik mig stadig til at stoppe op og overveje det; og der er flere af den slags ganske interesante observationer).

Og så synes jeg i øvrigt forsiden er super fed.

Det var ret sjovt at få lov til at læse noget anderledes, og jeg må også indrømme, at jeg godt kan se, hvorfor man læser krimier. De er sgu meget spændende.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Gyseren.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s