Når først man har sagt ja

Hold nu op, hvor var den her lille bog god. Og hold nu op hvor jeg ikke kan fordrage hvepse – selvom det her var clear cut fairy-fuckery (for at citere Maggie Stiefvater), så er hvepse ubehagelige dyr. Der er selvfølgelig de almindelige, som vi kender, men der er masser af eksempler i dyreriget på hvepse, der lægger æg i levende dyr. Deres larver æder dyret indefra levende og tilsidst forpupper de sig i deres døde vært for at bryde ud som fuldvoksne hvepse og gentage cyklussen. Yuck. Der er en klar grund til, at Oppel valgte hvepse, er jeg ret overbevist om.


Når først man har sagt jaHøst & Søn

Den er mega spændende. Og lidt underlig på den gode måde. Man får ikke alting opklaret, hvordan og hvem og hvad, men det er okay. Jeg kan egentlig godt lide historier, der ikke har flotte krøller som binder det hele sammen til sidst. Sådan er livet jo heller ikke.

Og hvor denne fortælling også rammer livet spot on, er på hvor uretfærdigt det kan være, hvor ondt det kan gøre, at ens forældre kan skuffe en selvom man et eller andet sted godt ved, de gør det bedste de kan, og at det også er okay at have det sådan.

Når først man har sagt ja er fairy-fuckery, ja, men det er også en ærlig og velfortalt historie om at være barn og have en handicappet søskende. Om ønsket om at man kunne fixe det hele, så alle blev glade. Og om at passe på hvad man siger ja til – også i drømme.

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Litteratursiden

Bøger til børn

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s