Ude af drift

Det her var en spøjs oplevelse. Jeg forventede at dø af grin (det står der udenpå, at jeg ville gøre), og jeg endte med at føle, at jeg så en menneskelig tragedie udspille sig. Ikke humoristisk. Bare…trist.

Vores antiheltinde siger sit job op, fordi hun hader det. Hun har sparet lidt op til det, men lediggangen og hendes opgivelsers syn på hende skrumper hende ind til en ynkelig, lettere alkoholisk skikkelse.

Jeg grinede ikke. Jeg trak på smilebåndet et par gange, men mest havde jeg faktisk ondt af hende. Og jeg kunne endda godt genkende mig selv (jeg er jo arbejdsløs nu – omend ikke af eget valg). Man drikker lidt ekstra, fordi man skal jo ikke tidligt op. Man føler, at man er en byrde i husholdningen, og at det faktisk stadig ikke er fair, at man laver alt det praktiske, bare fordi man teknisk set har mere tid hjemme. Dagen har faktisk nærmest færre timer, fordi man generelt bliver mindre effektiv.

Ude af drift c/o Gads Forlag

Men ret skal være ret. Selvom jeg ikke døde af grin som forventet, så var det ikke en dårlig bog. Den beskrev bare en kvinde, jeg havde ondt af, som ikke håndterede ret mange ting særlig godt og som grundlæggende var en sørgelig og mindre charmerende version af Bridget Jones. Den gjorde mig vred på vegne af kvinder – fordi det meste af tiden er hun en stereotyp, hun opfører sig som forventet, men da hun er sammen med sin veninde ser man et glimt af den, hun egentlig er (eller var engang), sjov, fjollet, menneskelig. Og det var der, jeg holdt op med at ryste på hovedet af hende og i stedet rystede på hovedet af den verden vi har bygget op. Hvor du kun er noget værd, hvis du identificerer dig dybt og inderligt med dit job, hvor du kun er noget værd, hvis du har et job, hvor du er så investeret i dit job, at det er alt, du kan tale om, og hvor du mere taler til dine samtalepartnere end med dem – hvor du bare venter på din tur til at tale.

Måske handler det bare om, at jeg ikke synes Claire er så forkælet, som hendes omgivelser mener. Vi fortjener sgu at være lykkelige med det vi laver. Det hele kan ikke handle om at betale sine skatter, bidrage til samfundet og spare op til sin pension, så vi kan leve, som vi vil, når vi bliver 72,5 år.. Hvis vi ikke kan tillade mennesker at være lykkelige, hvad er det så for et samfund vi har?

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Bogblogger.dk

Ps: Nogle har en #partygoblin, jeg har åbenbart en #bloghippie, der popper op i ny og næ.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s