Hvis jeg var din pige

Det her var svært for mig at skrive – ikke fordi jeg skal finde på noget pænt at sige om bogen, men fordi jeg føler et ansvar som formidler. Hvordan kan jeg fortælle jer, hvor vigtig denne bog er? Det drejer sig ikke om at det er ‘politisk korrekt’ at skrive om transmennesker, men om empati. Om at forstå hvad nogle mennesker skal igennem, før de kan føle sig som de mennesker, de er; om det had de udsættes for, simpelthen fordi…ja, hvorfor?

Fordi det unormale skræmmer os? Fordi vores religiøse overhoveder har sagt det er forkert? Jeg har ikke et svar til jer. Kun en overvældende tristhed og frygt på mennesker som Amandas – og Merediths – vegne.

At være pige i denne verden er det samme som at være bange. Den frygt vil gøre dig tryg. Den vil holde dig i live.” – det er Amandas mors ord til sin datter.

Og hun har ret. Hvem har ikke skiftet fortorv, fordi der kom en gruppe mænd gående mod en? Følt den prikkende fornemmelse, når man går forbi en byggeplads, for bliver man råbt af i dag? Følt ubehag, når en mand stiller sig alt for tæt på i metroen? Kaldt en noget patroniserende, mens man er på arbejde?

Og det er ikke ordene – ordene er ubehagelige, skræmmende, men det er frygten der ligger bag, der er det værste. Det er i tanken: Er det i dag, der er en der handler på dem? Er det i dag, der er en der beslutter sig for at han fortjener en respons, at han tvinger den respons ud af mig med vold?

Jeg forstår den frygt – og samtidig forstår jeg den ikke og kan aldrig komme til det. For ingen vil slå mig ihjel, simpelthen pga den jeg er. Jeg kan aldrig 100% gå i Amandas sko.

Ikke alle mænd, nej, overhovedet ikke. Ikke engang tæt på. Men du ved ikke hvilke mænd. Og vi får at vide på den ene side #ikkeallemænd, på den anden side at hvis vi bliver voldtaget, fordi vi går med en mand hjem eller får et lift, så burde vi have vidst bedre.

Hvis jeg var din pige c/o Forlaget Carlsen

Og det er derfor denne bog er så vigtig for mig at formidle. Den er det tætteste, jeg har været på rigtigt at forstå. I bogen finder Amanda til en vis grad trøst i Biblen – og jeg forstår ikke religion – slet ikke en religion, som mener du er forkert – men er det ikke i virkeligheden blot et eksempel på at finde trøst i litteratur? Da jeg talte med Meredith til BogForum var det det hun sagde: At hun aldrig fandt sig selv, sin egen situation i YA litteraturen, da hun voksede op.

Denne bog er dobbelt vigtig. For den giver transkønnede piger og til dels transkønnede drenge en historie de kan identificere sig med, samtidig med at den giver os andre et glimt ind i deres liv – de finder empati, de føler sig hørt, beskrevet, mindre alene og vi kan forhåbentlig få bugt med de sidste af vores fordomme. Vi får ind på livet hvor skadelige kønsstereotyper er, drenge skal lege med våben og biler, ellers er de ikke rigtige drenge og vil blive mobbet og tævet.

Det er så nemt at kaste et #alllivesmatter efter desperate mennesker, der ikke føler sig set og som laver en bevægelse, der skal kaste fokus på dem, på at de har brug for en ændring i samfundet. “Uhm, jeg er ligesom også vigtig!” – men problemet med at sige det er, at ingen har nogensinde ment at hvide, cis-kønnede mennesker ikke var vigtige. We rule the fucking world i en sådan grad, at en hvid mand uden erfaring, uden almen ordentlig opførsel, som udviser foragt for kvinder og farvede i en sådan grad, at man efterlades mundlam og uforstående – kan blive præsident i verdens mest magtfulde land. Og der vil stadig stå mennesker og forsvare ham og de mennesker, der har stemt på ham. “De føler sig overset”.

Samtidig med at jeg har læst de historier der dukkede op efter valget mine amerikanske følgere og venner har gjort mig opmærksom på, og som jeg selv har opsøgt. Transkønnede der har begået selvmord, hate crimes mod homoseksuelle, voksne og børn der i fuld offentlighed mobber farvede mennesker. Hvem ser dem?

Og man kan godt et kort sekund tænke, at det er lidt voldsomt at begå selvmord efter et valg. “Vent nu lige og se” – men hvordan kan man bede et menneske, der står i en situation så fjern fra ens egen om at tage det roligt – vente og se? Se hvad? Om et andet menneske når at slå dem ihjel, før de selv tager valget? Transkønnede er mennesker der med deres blotte eksistens gør nogle så vrede, at de føler ret til at slå dem ihjel. Voldtage dem.

For det er en anden ting, der bliver fortalt så råt og blændende af Meredith. Voldtægt handler ikke om sex. Det handler om magt, om at fratage et andet menneske kontrollen. Parker er den perfekte til at forklare at voldtægt intet har med sex at gøre – han ville aldrig have sex med en transkvinde af lyst, fordi det ville betyde at han havde lyst til en transkvinde. Det er magt. Det er hævn. Det er vold.

Og her er den sidste ting – Meredith er en god forfatter. Det er ganske simpelt en god bog. Jeg behøver slet ikke fortælle jer at Amanda ér en pige. Hun har aldrig været en dreng, det kan der slet ikke herske tvivl om. Ikke hvis I læser bogen. Og jeg beder jer. Læs den. Ikke for min skyld, ikke for forlagets, men for Amandas skyld. For Meredith. For en mere forstående verden. Og for at vise at der er et marked for de anderledes, for de utraditionelle stemmer.

For jeg ved, at jeg gerne vil høre flere. Forstå flere. Det håber jeg også I vil ❤

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Bogfinken

Sus’ bogblog

Frk. Litteratur

Kære dig

 

3 thoughts on “Hvis jeg var din pige

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s