Drengen der fik en hunds hjerte

Louis Jensen. Jeg har et kærligheds/what did I just read-forhold til det meste jeg har læst af Louis. Det er den der fine grænse mellem bindegalt og genialt. Og denne her ender også i begge lejre. Den er  virkelig godt skrevet, og meget mundret, hvis det giver mening. Sikkert ikke. Jeg ved, hvad jeg mener… Den er både rar og samtidig udfordrende at læse op, det er dét jeg mener. Der er små metasætninger til læseren, som virkelig er en fornøjelse at læse, og fortællingen er spøjs og finurlig. Oog så… ligger der pludselig en død hund i sit eget slim…

Ookay. Men på trods af det relativt drabelige (men overraskende ublodige) plot om en dreng, der rejser ud for at finde sit stjålne hjerte, mængden af døde dyr, at det forgår på en losseplads i snevejr og på trods af kommentarerne til en død lillesøster og en mor, der skred, fordi hun hadede faren…

…så er det faktisk en rigtig…hyggelig fortælling. Nå, ja og der hvor han begynder at æde råt kød, fordi hans hundehjerte overtager…

Men det er noget af det Louis Jensen kan! Og måske nordisk børnelitteratur generelt. Vi behøver ikke pakke de smukke fortællinger ind i smukhed. Vi ved godt, at vores børn ikke er idioter. Vi tør godt udfordre dem og lade dem tænke lidt… Og tænke gør man. Jeg glæder mig til at finde et barn at læse den højt for, og ikke bare min BB-8 plush (selvom den virkede begejstret). Jeg tror, der kan komme nogle fantastiske samtaler ud af den her bog. Om engle, om søstre, om at have en mission og måske miste håbet en lille smule, indtil man finder det igen.

Drengen der fik en hunds hjerte c/o Gyldendal

Det er en smuk fortælling uden at være smuk. Der er ikke frostroser og tæppeklædte kareter, men skraldebjerge og døde dyr og den er stadig smuk. Og jaja, Snedronningen, men lad være med at drage de paralleller medmindre du ikke kan lade være. Den er sin egen historie ❤

emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431emoji_set_431

Xoxo,

Kathrine

Andre meninger om bogen:

Bogoplevelsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s