Komatøs, 6, Autopilot – Ronnie Andersen

3 på stribe af Ronnie Andersen. Ronnie har vundet flere priser for sine ungdomsbøger, men jeg var stadig ikke helt 100 på, om de ville være noget for mig. Jeg er dog glad for jeg læste de tre her; han skriver nemlig usentimentalt og lige på. De er alle lette at gå til og taler ikke ned til læseren.

Komatøs

Komatøs starter ud med at hovedpersonen falder igennem isen og dør. Måske, vi ved det ikke helt. Og så får vi historien, der fører op til starten. Den handler om Maj. Hun er datter af en alkoholiker. Hun bliver mobbet og samtidig skal hun være den voksne i huset – Maj behandler sin mor med skiftevis omsorg og vrede  -hvilket er forståeligt nok – og det er både rørende og råt. Hendes mor er fuld og uansvarlig det meste af tiden, hendes far fraværende (og var voldelig, før de flyttede fra ham) og hun har ingen venner. Maj er blevet svigtet. Af alle. Hendes forældre, samfundet, lærerne som hun aldrig rigtig lærer at kende, fordi de flytter så ofte. I skolen bliver hun mobbet, men en dreng finder vej ind bag hendes panser. Det er ikke en dreng-redder-pige-historie – ikke noget så kedeligt. Det er en fortælling om en pige, der måske lærer at åbne op overfor verden.

img_6462

Komatøs c/o Høst & Søn

img_2943img_2943img_2943img_2943

Andre meninger om bogen:

Kultur for unge

Boghunden

Bookeater

6

6 handler om Charli  – Charli er besat af tegneserier – og især Vakse Viggo – og tal. Og bogen er fuld er 6, bogstavelig talt. Der er 36 kapitler (6×6), hvert kapitel har 6 sider, bogen har 222 sider (2+2+2=6) og alle personerne har navne med 6 bogstaver.

Også i 6 lægger vi ud ligepå og hårdt. Charlis handicappede mor begår selvmord og efterlader en familie i sorg. Især Charli er ramt og forvirret – ikke over at hun gjorde det, men hvordan man lever videre. Af de tre bøger var det 6 hvor jeg mindst kunne relatere til hovedpersonen. Det er ikke så meget det, at han stikker af fra alt alvorligt eller er en kende besat af sex, men det at han virker så meget yngre end de 19 han er. Havde han været 15 havde jeg sagtens kunne følge ham, men hans besættelse af Viggo og brug af udtryk fra tegneserien virker barnlige; han virker simpelthen mere umoden end en 19-årig. Jeg er dog villig til at indrømme, at det måske også har noget at gøre med, at jeg aldrig selv har været fan af Viggo. Charli er ikke en særlig sympatisk karakter og egentlig er alle karaktererne lidt flade for mig.

img_6461

6 c/o Høst & Søn

speech_bubble_emoji speech_bubble_emoji speech_bubble_emoji

Andre meninger om bogen:

Litteratursiden

Fortællingen.dk

Autopilot

Jeg håbede at få en dybere forståelse af ludomani af Autopilot, og det fik jeg ikke. Men jeg tror ikke nødvendigvis, det er bogens skyld. Jeg forstår simpelthen ikke afhængighed af spil. Jeg kan sætte mig i en alkoholikers sted, en stofmisbrugers, you name it. Men spil…jeg forstår det simpelthen ikke. Om det er fordi jeg ikke kan se det spændende i sport overhovedet (Men hvad med landskampe? Fællesskab? Couldn’t care less) om det er, fordi jeg synes gambling (og Lotto) er penge ud af vinduet, eller om jeg bare lige her har et hul i min empati ved jeg ikke…men når det er sagt, så var jeg fan af selve bogen. Ligesom de andre beskriver den en familie – og især et barn på tærsklen til at blive voksen – i opløsning, og det gøres virkelig godt.

img_6460

Autopilot c/o Høst & Søn

x1f3b2-png-pagespeed-ic-eoco78riy9x1f3b2-png-pagespeed-ic-eoco78riy9x1f3b2-png-pagespeed-ic-eoco78riy9x1f3b2-png-pagespeed-ic-eoco78riy9

Andre meninger om bogen:

Bogbotten

Xoxo,

Kathrine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s