Den usynlige Ivan Isaenko

Det er aldrig nemt at læse om syge børn. Det gør det så overhovedet ikke nemmere, når de voksne ikke kunne være mere ligeglade med dem. Sådan er det på Mosyr hospital for alvorligt syge børn. Om man har måtte ansætte hvad man kunne få, og det er derfor de ansatte er så ligeglade eller om det er omgivelserne der får deres hjerter til at lukke sig…jeg ved det ikke. Men de ansatte kan i det mindste tage hjem, når de har fri. Børnene, og deriblandt Ivan, kan ikke gå nogensteder.

Ivan er en usympatisk type. Han er multihandicappet, men det er ikke derfor, selvom beskrivelserne heller ikke pakker sandheden ind. Ivan ser sig selv som ækel, og det lægger han ikke skjul på, og det gør ondt at læse. Men han har haft så ringe mulighed for at interagere med ‘almindeligt fungerende’ mennesker at han er dybt socialt handicappet. De mennesker han kommer i kontakt med er enten fysisk eller mentalt handicappede eller betalt for at være der. Maden er elendig, omgivelserne trøstesløse og uempatiske, og Ivan opfører sig derefter. Men da Polina bliver der vendt op og ned på hans rutiner, og han tvinges til at lære empati, fordi han forelsker sig.

Den usynlige Ivan Isaenko c/o Politikens Forlag

Ivans historie er smertefuld – ikke fordi man nødvendigvis kan lide ham, eller Polina for den sags skyld, men det bør heller ikke være nødvendigt at kunne lide nogen for at fatte empati for dem. Deres skæbner er så usandsynligt uretfærdige. De (og 1000vis af andre virkelige børn) bøder stadig for Tjernobyl med deres liv og kroppe.

Ivans stemme er en du ikke har hørt meget til før. Den er ærlig uanset hvor ubehageligt det er at læse, fuld af smerte, sorg og intelligens og den er værd at lytte til.

    /6

Andre meninger om bogen:

Nenaskov

De unges ord

6 thoughts on “Den usynlige Ivan Isaenko

  1. Det er så fin kærlighedshistorie på trods af, at de ikke får hinanden til sidst, men Ivan kommer jo ud og får et bedre liv alligevel.
    Selve rammen om romanen falder dog fra hinanden, og der er flere indholdsmæssige elementer, som ikke hænger sammen, og dette ødelægger desværre hele billeder af romanen for mig. Men, hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne lide romanen lige som dig, det var en bog, som jeg også havde set meget frem til at læse.

    Like

      1. Jeg syntes, at der er flere ting i selve rammen på romanen, der ikke hænger sammen fx så står der i stykket inden roman stater , at manuskriptet, som så er romnen, er blevet fundet af en journalist på hospitalet, men romanen afsluttes med, at Ivan skriver om Polinas begravelse, hvor han er flyttet hjem til Natalja. Hvordan hænger det sammen med, at manus er fundet på hospitalet, når hverken Ivan eller sygeplejersken Natalja længere er på hospitalet?
        Bare et lille eksempel 🙂
        Jeg skal også have skrevet en anmeldelse af bogen, men skal lige have fundet de rette ord 🙂

        Like

    1. For mig var det mest slutningen, der var hård for mig. Ikke fordi det var fedt med de syge børn, men Ivan er så ligefrem omkring det at det næsten virkede naturligt. Hvis det giver mening på en sær måde…

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s