Hvem har ansvaret for at få folk til at komme på bibliotekerne?

Det er jo bibliotekarerne, kultur- og litteraturformidlerne, kommunikationsmedarbejderne og eventmagerne, ikke? Det er jo os, der skal sørge for, at børn lærer at komme på bibliotekerne, og de voksne gider blive ved. Med biblioteksorienteringer, feriearrangementer, Hella Joof og koncerter som vores våben kæmper vi for at være relevante og spændende nok til at folk gider besøge os – og det gør de også. Nogle kommer kun for at høre på Hella Joof og smutter igen for ikke at sætte sine ben på biblioteket før næste gang en kendt kommer forbi, andre ender med at låne bøger med hjem, og nogle helt tredje genopdager biblioteket på ny og begynder at bruge det jævnligt. Og det er alt sammen godt. Vi er glade for at tilbudt noget nogle kunne bruge også selvom det var en engangsforestilling – bogstavelig talt.


Men jeg har også været ude og tale med folk, både i kraft af mit job som børnebibliotekar, men også i min fritid – faktisk er man som bibliotekar altid lidt på arbejde, for om du er til familiefest, på en bar eller på internettet, så har de fleste en mening og oplevelse om biblioteket – og jeg brokker mig ikke, det er trods alt bedre end at blive spurgt om mærkeligt udslæt – og så hører man ting som: “Vi har så mange bøger at vi faktisk ikke bruger biblioteket”.

Lad mig starte med at sige: Jeg har også rigtig mange bøger og jeg køber rigtig mange bøger. Det kommer jeg ikke til at holde op med, for der ligger også noget andet i det end blot at eje dem. Jeg vil gerne støtte bogbranchen, forlagene og vigtigst forfatterne. Jeg er stolt af mit bibliotek. Jeg ved at min nevø altid vil kunne låne bøger af mig. Et eventuelt barn vil ikke komme til at mangle læsestof i mange år. Men jeg har ikke alle bøger. Jeg har de bøger, der var bedst for mig på et givent tidspunkt, ikke de bøger der nødvendigvis er bedst for mit (imaginære) barn. Og mit bibliotek er 1) Forældreovervåget (jeg bor der jo) 2)Begrænset.

Biblioteket – det rigtige bibliotek – er ingen af de ting. Min søn kan læse om seksualitet, verdenshistorien, heste og KZ-lejre uden at hans forældre ved hvad han læser om. Der ligger en utrolig frihed i det! Ikke at blive censureret, at kunne låne bogen om pikke uden at mor og far ved det (det gør de jo så nok et eller andet sted alligevel, fordi han sikkert lader den ligge fremme, det har han efter sin mor – bøger overalt! -, men han skal ikke spørge om lov). Og det er her vi kommer til min pointe: selvfølgelig er det vores job – os der arbejder på biblioteket – at gøre biblioteket et sted man gerne vil være og sørge for at folk ved det. Men det er også et forældreansvar. Et læreransvar. Et onkel og mosteransvar. At gå med på biblioteket fra starten. At bruge det som en naturlig del af hverdagen, også selvom man ikke låner noget hver gang. Det er gratis, der er legetøj og bøger man kan læse mens man er der. Man behøver ikke slæbe det med hjem, selvom jeg også vil opfordre til at man gør det.

Udlånene falder ikke. Besøgstallene falder ikke. Men det gør bibliotekernes ressourcer. Hvert eneste år bliver der skåret på budgetterne. Der bliver færre penge til kompetent personale og det der er skal løbe stærkere og i det sidste ende gøre deres arbejde dårligere eller få stress, færre penge til bøger og spil og til arrangementer (selvom det ofte er på arrangementerne man så prioriterer). Hvis den udvikling skal vendes kan bibliotekerne ikke gøre det alene. Vi kan alle sammen godt lide at biblioteker findes – måske ikke for vores egen skyld, men vi ved der er mennesker, der er afhængige af dem. Børn som ikke har ressourcestærke forældre som kan købe bøger og computerspil til dem, børn og unge som skal have hjælp til opgaver. Voksne som ikke har råd til bøger. Børnefamilier som skal fodre 1-3 småbørn med billedbøger oghverken har økonomi eller plads til så mange billedbøger. Studerende som skal bruge et sted at skrive opgave. Ældre som skal have hjælp til Nem-ID eller til at søge boligstøtte.

Jeg har ikke lyst til at finde ud af hvordan Danmark ser ud uden gratis folkebiblioteker. Og jeg mener, at det er et fælles ansvar at sikre deres beståen.

Xoxo,

Kathrine

5 thoughts on “Hvem har ansvaret for at få folk til at komme på bibliotekerne?

  1. Jeg er heldigvis så “fattig” at jeg er stamkunde på det lokale bibliotek. Jeg vil faktisk næsten heller låne bøger og læse, hvis det så er en jeg kan mærke, at wauh den her skal jeg bare læse igen! Jamen så sparer jeg sammen og køber den.

    Liked by 1 person

    1. Jeg ville aldrig været blevet den læser jeg er uden biblioteket. Mine forældre havde ikke råd til at købe ret mange bøger (og slet ikke på dansk) så jeg kom på biblioteket næsten hver dag. Det var først for en 3 år siden da jeg ikke var studerende længere at jeg for alvor begyndte at købe bøger. Før det var det primært secondhand bøger jeg fandt i England jeg købte.

      Liked by 1 person

      1. Så må vi heller skåle i champagne og takke bibliotekerne🥂 Jeg køber også aller helst secondhand og helst paperback. Jeg får næsten dårlig samvittighed over at bruge penge på en helt ny bog til mig selv. Men jeg giver så til gengæld nærmest alle jeg kan bøger i gave.

        Like

  2. Fantastisk lille skrift om biblioteker og hvorfor det er så vigtigt vi er der. Det handler nemlig om meget mere end blot at kunne finde et bedre svar til studerende end google. Personligt er det den frie og lig adgang, som virkelig er i centrum. Jeg elsker at et børn ikke skal begrænses af økonomi, når det handler om at finde den helt rigtige genre for dem. Tror ikke på at børn kan hade bøger generelt, de har bare ikke fundet deres bog/reol endnu.

    Liked by 1 person

  3. Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig! Jeg tror, for mig, at biblioteket har haft særlige pladser i mit liv i forskellige aldersperioder. Min børnehave lå tæt på byens bibliotek, og jeg husker, at jeg absolut elskede vores ture dertil! Både for bøgerne, men også for det sjove store skakspil, og for den søde børnebibliotekar, og for den store computer i hjørnet (fordi computere jo ikke stod i alle hjem dengang), og for teaterstykkerne og for madras- og pudebunkerne i hjørnet. Det var det fedeste. Nu skriver jeg speciale, og jeg har aldrig været så ivrig bruger af biblioteket som nu. Jeg har brugt det under hele min uddannelse, men især nu, farer jeg simpelthen frem og tilbage dagligt for at låne og aflevere og printe og scanne. Og vigtigst af alt: For at få ro til at koncentrere mig! Jeg elsker at bruge mit bibliotek som kontor. Det kan nemlig være svært at holde styr på den der work/life balance, når man sidder derhjemme og skriver hver dag. Så er biblioteket sådan en rar og harmonisk ramme for hverdagen.

    Gennem dit indlæg, kom jeg også til at tænke meget over Projekt Bogstart. Det er jeg næsten sikker på, at du kender i forvejen. Jeg har været praktikant hos Læs for Livet, hvor vi har snakket en del om det projekt. Det er vist noget med, at den første eller de to første bogpakker bliver leveret hjem til familierne. Men den tredje pakke skal hentes på biblioteket, og allerede dér begynder det at slå fejl – familierne får ikke hentet deres pakker. Det er vildt og ærgerligt at tænke på, men nogle familier har bare ikke overskud til noget så simpelt som en tur på biblo.

    Nå, en helt tredje ting (hold op en roman, denne kommentar bliver – det er jo bare så spændende et emne!). Jeg kom til at tænke på programserien “Huse der former os”, hvor en af udsendelserne handlede om biblioteker, den rolle de har spillet gennem historien og dermed deres udformning. Det var særligt sjovt for mig, fordi værten var fra Lolland/Falster, og 70’er-eksemplet derfor blev Nykøbing Centralbibliotek, som jeg voksede op med. Men også fordi de brugte BIBLIOTEKET på Rentemestervej som eksempel på fremtidens bibliotek – som også er det, jeg bor ved nu. Og jeg elsker simpelthen det bibliotek, dets uendeligt mange funktioner og helt og aldeles sammensatte brugerskare. Jeg. Er. Vild. Med. Det. Og jeg synes, de understreger en vigtig pointe i det program, når de siger, at fremtidens bibliotek nærmere bør betegnes som et kulturhus. For det skal og kan så sindssygt meget – men selvfølgelig altid med litteraturen som omdrejningspunkt. Man kan desværre ikke se programmet på DR’s hjemmeside længere, men hvis man har adgang til Statsbibliotekets Mediestream, kan det ses der.

    Endnu en gang: Fedt indlæg! Jeg advokerer for folkebibliotekerne for fuld udblæsning, hver gang jeg kan komme til det! 😉

    http://litcomprime.com

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s