Ronja Røverdatter

Da min kollega som indkøber børnebøger så forsiden på denne udbrød hun: “Åh nej, skal den nu have sådan nogle grimme forsider!?” – og jeg kunne forsikre hende om at det ikke var tilfældet. Tværtimod. De nye manga illustrationer er langt fra grimme. De er virkelig virkelig gode og henvender sig til en helt ny generation.

Jeg var også nervøs, da jeg skulle i gang med at læse den. Ronja har altid været min favorit. Det var noget af det første fantasy jeg læste og jeg længtes efter at bo i Ronjas skov og jage heste, flygte fra skovhekse og leve af laks fra floden (jeg kan ikke engang lide laks, og jeg blev aldrig en særlig dygtig rytter selvom jeg gik til ridning i flere år. Det er skidesvært at læse på hesteryg, selv bovlamme rideskoleheste). Jeg voksede op med de gamle sort/hvide illustrationer med Ronjas lange tynde ben og krøllede manke. Kunne jeg føle den samme magi med de nye? Jeg ejer ikke den gamle version længere, jeg gav min til min nevø.


Ronja RøverdatterGyldendal

Og jeg havde ikke behøvet bekymre mig. Historien er lige så magisk og dragende som altid. Jeg lo og græd med Ronja, jeg mærkede vinden mens jeg red gennem skoven og mit hjerte brast som altid, da Mattis siger, at han ingen datter har. Illustrationerne er søde og passer imponerende nok perfekt til fortællingen.

Nu håber jeg bare vi også får Emil, Mio og Løverhjerte med nye illustrationer.

Xoxo,

Kathrine

2 thoughts on “Ronja Røverdatter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s