Mine tanker om: 13 reasons why (Døde piger lyver ikke)

Jeg læste bogen første gang for næsten præcis to år siden, gav den 5 stjerner på Goodreads og fjernede så ved nærmere eftertanke 2. Denne gang gav jeg den 4 stjerner. Så blandede følelser kan man vel sige. Min umiddelbare reaktion var Wauw, holy crap. Jeg var vild med formatet, kassettebåndene og historien – hvorfor så fjerne stjerner?

Døde piger lyver ikke – lånt på biblioteket, men den bliver selvfølgelig genudgivet med serie-forside

Fordi jo mere jeg funderede over det, jo mere irriterede Clay mig med sit evindelige: “Det var dit valg, Hannah” og “Du gav mig ikke chancen” etc. Hvis du har læst den, ved du hvad jeg mener. For mig det lidt sådan her med Clay på raketten:

Clay fattede ikke rigtig noget – depression giver dig ikke et valg, Hannah mistede evnen til at handle. Ingen begår selvmord, fordi det hele er lidt hårdt, man begår selvmord, fordi der ikke er en anden mulighed i ens hoved. Titlen (den originale) er også en lille bitte smule misvisende. Det er jo ikke 13 grunde som sådan, det er 13 hovedepisoder i Hannahs liv, der driver hende til selvmord. Det skal jo ikke forstås som at hvis kun af tingene var sket at hun så stadig ville blive depressiv. Nej, det er sneboldeffekten. De fleste af os kan godt holde til en eller endda 4-5 lignende ting sker, men akkumuler alle 13 og du driver et menneske ud hvor det ikke kan holde til mere.

10 år efter udgivelsen er den blevet filmatiseret – eller serieficeret. Og den fortjener de vildeste trigger warnings btw. For for helvede, hvor er den barsk – også til tider unødigt og lad os bare starte med det: Hannah tager piller i bogen. Men det er jo ikke ret dramatisk på kamera, vel? Så i stedet lader de hende skære pulsårene over og flere gange ser vi Clay hallucinere billeder af hende dækket af blod. Var det virkelig nødvendigt? Det gjorde mig vred, hvis jeg skal være helt ærlig – selvmord er ikke noget man skal bruge for chokeffekt, wtf, Gomez? Serien var allerede god. Du behøvede ikke gøre det så voldsomt.

De har også lavet andre ændringer – i bogen hører Clay båndene på en dag/nat, i serien tager det ham for evigt, og de har lavet en masse interaktion med de andre på båndene, og det både fungerer…og fungerer ikke for mig. I bogen er budskabet klart: Vær mere opmærksomme på hinanden, stop mobning, sig hvis du opdager noget ved andre etc. En slags pay-it-forward, startet af Hannah. Hun bliver klandret en del i reviews for at være vred og give andre skylden, men hun siger aldrig “Det var din skyld”, hun siger “Jeg havde brug for hjælp og I gjorde det værre”. Hun vil gerne have at de ved det, at de ikke gør det igen eller at de andre på båndene i det mindste ved hvordan de er, så de kan tage deres forholdsregler. Men i serien er de fleste meget opsatte på at beskytte sig selv, så meget at de er villige til at ødelægge Clays liv for at redde deres eget rygte og det selvom det de har gjort ikke er så slemt (i forhold til noget af det andet) – de bliver gjort bevidst egoistiske og onde og det jeg fik med fra bogen var ikke, at de var så modbydelige. De var følelseskolde og egoistiske ja, men ikke onde (eller de fleste af dem). Og så var bogens budskab helt tydeligt “selvmord er noget lort, mindre af det, tak” – og i serien…well, jeg synes det er et skråplan når flere unge begår selvmord – det var helt sikkert ikke det Hannah ville med båndene.

Men faktisk var jeg vild med serien trods mine kritikpunkter – og jeg var vild med, at de har gjort sig umage med diversiteten, selvom hovedpersonerne stadig er hvide. Det var fedt at se et cast, der ikke var kridhvidt og heteroseksuelt.

Det skal dog også siges, at jeg gik fra den efter sidste afsnit og havde det decideret dårligt – både fysisk og psykisk. Jeg er ikke sart, men den ramte mig som en ton mursten lige i maven og jeg græd muligvis bagefter. For det Hannah beskriver er modbydeligt – mobningen er slem, ja og mobning kan helt sikkert drive børn og unge til selvmord, men det var ikke det der fik bægeret til at flyde over for Hannah. Det var de to allersidste personer på båndene – jeg er stadig ret sikker på, at var det ikke sket, så var Hannah i live i dag (jeg ved hun er fiktiv). Men når du allerede er knækket og du tilføjer først fysisk vold (det er gjort mere eksplicit i serien, så der ikke er noget at tage fejl af, men det er grundlæggende det samme der sker i bogen) og så at få at vide, du bare skal komme over det, af den eneste voksne du vender dig mod for hjælp…

Der kommer i øvrigt en sæson mere – hvis du allerede har set serien, så ved du også hvad den kommer til at handle om, hvis du ikke har vil jeg ikke spoile det (jeg har allerede spoilet nok), men det er et andet kendt high school problem. Jeg kan godt indrømme, at jeg glæder mig.

    /6

Xoxo,

Kathrine

6 thoughts on “Mine tanker om: 13 reasons why (Døde piger lyver ikke)

  1. Jeg var glad for både bogen og serien – seriens afslutning efterlod mig dog en anelse skuffet. For mange løse ender til min smag :/ men okay, så har de da materiale til sæson 2.

    Like

    1. Jeg synes faktisk serien havde færre løse ender end bogen. I bogen sender han bare båndene videre og vi aner ikke, hvordan de andre reagerede på dem, om de ændrede noget eller om de nogensinde når til den sidste eftersom Bryce sikkert ikke sender dem videre. Så det var jeg egentlig meget godt tilfreds med.

      Like

  2. De sidste to bånd gav mig sådan en mavepuster og jeg har aldrig været så trist, væmmet mig så meget, eller været så skuffet over fiktive personer.

    Det er sådan en barsk serie, men hvor er den også vigtig.

    Like

    1. Enig! De var virkelig hårde at se! Jeg er også overrasket over hvor mange voksne(!) mennesker, der nu har læst bogen/set serien og nu skriver hvor egoistisk og modbydelig Hannah er for at give andre skylden for hendes selvmord. Jeg synes det er helt misforstået.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s