Hvordan bliver man børnebibliotekar?

Du tager en uddannelse, men altså det er jo mere end det. Mange ender som børnebibliotekarer, fordi det var det job de søgte og fik. Det behøver ikke have været en forkromet beslutning.

Men for mit vedkommende var det en beslutning. Jeg fik et vikariat, og jeg elskede det fra den første dag. Men der var en bestemt definerende oplevelse, der gjorde mig sikker. En pige på omkring 11 kom ind på biblioteket med sin far og skulle have hjælp til at finde noget. Hun var en stærk læser og havde læst rigtig meget allerede – altså var de åbenlyse valg allerede fundet og læst. Det tog lidt tid, men hun var åben og ivrig og gik hjem med 4-5 bøger – jeg husker desværre ikke titlerne. Nogle uger senere kom jeg på abejde og en af mine kolleger fortalte at pigen havde spurgt efter mig. Hun havde læst alle bøgerne, og det var det bedste, hun havde læst og hun håbede, at jeg blev på biblioteket for evigt. Der stod jeg så med tårer med i øjnene og den første oplevelse af at have været en aktiv del af at ændre et liv med bøger.

Den næste definerende oplevelse var faktisk ikke min – det var mig der oplevede det, men det handlede ikke om mig. Jeg havde taget en vagt for en kollega og dagen efter, på min egen vagt, kom en mor ind for at spørge efter sci fi til sin søn. Hun fortalte at hendes søn havde været der dagen før, men da han så at det ikke var den sædvanlige børnebibliotekar, gik han igen for at komme tilbage næste uge. “Det lyder da ikke så fedt, at blive fravalgt på den måde?”, men det var det faktisk. For det satte ord og følelse på at “det er der jeg vil hen”. Jeg vil være den bibliotekar, som børnene føler forstår deres smag og ønsker – og det har jeg faktisk allerede lidt, her og på Instagram. Jeg kender de faste handles (I ved hvem I er) og ja, jeg stalker hver nye følger for at se om jeg har ramt “rigtigt”. Misforstå mig ikke, jeg sætter pris på hver eneste, men når det er et barn eller en ung, så er det noget særligt. Jeg ved, at jeg i høj grad anbefaler for forældre og andre bibliotekarer – men det er ikke derfor, jeg gør det. It’s for the kids.

Den tredje skete i fredags. To teenagepiger råbte efter mig udenfor Rema1000, da jeg var på vej på arbejde: “Hey, du er bibliotekar, er du ikke?”. De havde mødt mig en gang før, på min anden arbejdsdag, og ville spørge om Herlufsholms fantasynovellekonkurrence og fantasy generelt. Vi fik en snak, mens vi fulgtes ad  mod biblioteket, hvor de efterlod mig for at gå i skole. Jeg bilder mig ikke ind, at det var min fortjeneste – børnebibliotekarerne på biblioteket har arbejdet hårdt på at skabe det tilhørsforhold. Og igen viste det mig, hvad jeg vil. Jeg vil være med til at skabe de relationer børn og biblioteket imellem. En voksen som de kan stole på og som de føler sig trygge ved.


Men I vil nok også have bemærket, at alle tre oplevelser bygger på forankring. Du bliver ikke den børnebibliotekar børnene kender som vikar, du bliver højst endnu en, der forsvinder ud af deres liv efter 5 eller 11 måneder igen og så må de starte forfra. Og jeg må indrømme, at de fem måneder som arbejdsløs i høj grad tog modet fra mig. Jeg var 90% klar til at tage et job i den private sektor til bedre løn, hvis jeg fik det tilbudt og droppe ideologien om at gøre verden til et bedre sted et læsende barn af gangen.
Hvad er pointen i at skabe et navn for sig selv, at læse 300 bøger om året, sidde i frivillige udvalg og bruge fritiden og egne (deltids/dag)penge på at tage til konferencer om børnelitteratur, når det ikke er nok til at nogen tør satse på en? “Vi har ansat en med mere erfaring” – hvis jeg havde en krone for hver gang jeg har fået det opkald ville jeg have…omkring en tyver, men det er faktisk ret mange jobafslag for en der sammenlagt har været arbejdsløs 8, 5 måned, siden jeg blev færdiguddannet. Jeg indrømmer gerne, at jeg har mere erfaring nu end jeg havde i 2014 – det giver ligesom sig selv. Jeg er helt 100 en bedre børnebibliotekar nu og true, det ville jeg ikke være uden vikariaterne. Igen, det giver sig selv. At være børnebibliotekar er ikke bare at læse bøgerne – hvilket i øvrigt foregår i fritiden. Der er vist stadig nogle, der tror, vi får løn for det. Nope, materialekendskab (udover gennembladring af nye bøger eller lektører og anmeldelser, hvis man sidder med materialevalg) er på egen regning om man så må sige. Men jeg ville også være en bedre børnebibliotekar nu, hvis jeg havde fået et af de 8 faste jobs jeg var til samtale på i 2015. Selvfølgelig er det mere “sikkert” at ansætte en med 10 (eller flere) års erfaring – men der er utrolig meget spildt talentmasse i prækariatet, der bare ser deres uddannelse, motivation og talent gå op i udlånsvagter og benløse opgaver. Nye ideer og perspektiver, der forsvinder med motivationen for hvert afslag til en stilling, der gik til en der allerede havde et job.

Men det er måske værd at nævne, at jeg gør det nu heller ikke kun pga mit job – det med at læse – eftersom jeg stadig er tvunget til at søge kommunikationsstillinger, så kan det hele også ende med at være spildt på den front, hvis jeg ender med at være social media manager for et medicinalfirma (oh the joy). Jeg gør det, fordi jeg synes børnelitteratur er fantastisk – jeg vil 100 gange hellere læse en mellemskoleroman om venskab end en voksenroman om skilsmisse og livet som voksen. Er det eskapisme fra mit eget voksenliv? Næh, egentlig ikke, jeg sætter umådelig stor pris på ikke at være barn eller teenager for den sags skyld længere. Men jeg kunne ikke drømme om at affærdige børns liv og følelser. Du vil aldrig høre mig sige, at Romeo og Julies kærlighed ikke var reel, fordi de var teenagere – tværtimod. Børns og unges følelser er ligeså valide som voksnes – deres problemer lige så alvorlige, hvis ikke mere. For en teenager virker det som om smerten vil vare for evigt – voksne har bedre perspektiv. Men bare fordi vi teknisk set ved bedre er det ingen undskyldning for at opføre sig som en røv og sige “Bare vent til du får problemer som huslån og regninger” eller affærdige det med “Det går over”. Jeg vil ikke glemme, hvordan det føles at være barn – ikke for min egen skyld. Men for de børn jeg ser hver eneste dag, de børn jeg skal formidle litteratur til. Jeg ser stadig børnebibliotekarer rynke på næsen af glitrende bøger med fjollede superhelte eller zombiefisk – men hvad nytter det at foretrække Reuter, når børnene hellere vil læse om superhelte? Hvad nytter det at foretrække “de gamle” forsider, når børnenes blik og interesse bliver mere fanget af dem med filmforsiderne?

Denne gang løber mit vikariat til 31. august, men i og med at jeg fik dette, omend korte, vikariat og børnebibliotekarerne her har gjort et så grundigt forarbejde, at de unge og børnene rask væk bruger deres bibliotekarer (men det gør de vel alle steder? …nej) gør også, at jeg har fået fyldt tålmodigheden op igen. Jeg bliver bekræftet hver eneste dag i at det er det her jeg vil og det her jeg er god til. Så vi tager en omgang mere i prækariatets kløer. Før eller siden slipper jeg vel ud.

Xoxo,

Kathrine

2 thoughts on “Hvordan bliver man børnebibliotekar?

  1. Jeg vil gerne sige tak til dig, for at have skrevet dette indlæg. Jeg arbejder som børnebibliotekar ved Esbjerg Kommunes Biblioteker og havde lidt mistet gejsten og meningen ved mit arbejde. Jeg synes at alt var kommet til at handle om budgetter, vagtskemaer og intern drama. Dit indlæg har imidlertid flyttet mit fokus tilbage på det vigtigste og det er relationen til vores brugere og arbejdet med at finde det helt rigtig biblioteksmateriale til de børn og unge vi kommer i kontakt med. At være en lyttende voksen til de mennesker vi møder i vores hverdag og tage deres verdenssyn alvorligt.

    Jeg håber du snart finder en fast stilling og jeg er allerede jaloux på at dine kommende kollegaer, får lov til at arbejde sammen med dig!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s