Læs det du hader

Hvis du har læst Bookeater magasinet denne måned, er du måske faldet over mit bidrag om mit forhold til biblioteket. Jeg skrev blandt andet, at det også er vigtigt at læse ting, man ikke kan lide blandt andet for at finde sin smag. Denne artikel uddyber rigtig fint min pointe:

“But reading what you hate helps you refine what it is you value, whether it’s a style, a story line or an argument. Because books are long-form, they require more of the writer and the reader than a talk show or Facebook link. You can finish watching a movie in two hours and forget about it; not so a novel. Sticking it out for 300 pages means immersing yourself in another person’s world and discovering how it feels. That’s part of what makes books you despise so hard to dismiss. Rather than toss the book aside, turn to the next page and wrestle with its ideas. What about them makes you so uncomfortable?” – NY Times, Why You Should Read Books You Hate, april 15, 2017.

Så saml en bog op I ved I vil hade, læs den og reflekter over hvorfor – en ting er at læse bøger, der bekræfter ens holdninger – det har sin egen værdi – men det har også værdi at udfordre sig selv af og til. Livet er ikke for kort til “dårlige” bøger, det er for kort til ikke at reflektere over sin læsning og sine holdninger.

(Jeg hader ikke Roald Dahl btw. Jeg synes det er fremragende bøger 😉 )

For mit eget vedkommende er “bøger jeg hader” ofte bøger med stærke religiøse undertoner/budskaber (hvis jeg vil prækes for går jeg i kirke – og spoiler, det gør jeg ikke), bøger der romantiserer voldelige (psykisk og /eller fysisk) forhold og voldtægt eller bruger åbenlyse sexistiske troper uden grund (fx brug af ord som tøsedreng og bøsserøv som skældsord eller brug af “cool girl” klicheen (“jeg er ikke som alle andre piger”)) – men det skal jo ikke forstås som at disse ord ikke må optræde i en bog uden at den bliver blacklistet fra min side – sådan er virkeligheden jo, de ord bliver brugt – men mit problem med at bruge visse skældsord uden at bruge dem for at pointere et problem, at personen er sexistisk eller homofobisk (i de to tilfælde jeg skrev ovenfor) er, at forfatteren er med til at normalisere dem som almindeligt brugte skældsord. Og jeg vil vove påstanden, at det er unødvendigt – du kan godt svine en karakter til uden at ty til begreber der er nedsættende for kvinder eller homoseksuelle. Det ændrer ikke hele min holdning til en bog – men det irriterer mig – og nogle gange nok til at fjerne stjerner fra mine ratings. Selvfølgelig behøver forfatteren ikke dele karakterens holdning til at det er okay at kalde andre bøsserøv, men forfatteren har stadig taget et valg og brugt ordet.

Jeg lytter til en podcast om ‘banned books’ (Banned Library), og den om 50 shades gjorde mig næsten dårlig, da podcasteren fortalte, at der er en utvetydig voldtægtsscene bogen (hun tigger ham om ikke at slå hende, ikke gøre hende ondt, han slår hende alligevel, fordi det står i kontrakten, at han godt må og har sex med hende bagefter – ew), og det gør mig fysisk utilpas, at det bliver romantiseret og ophøjet til et ønskværdigt forhold – ikke et hun skal ud af eller et der er problematisk. Der må gerne være voldtægt og vold i bøger – men ikke fordi det er romantisk. Jeg har aldrig læst 50 shades, og jeg tror ikke det bliver en, jeg kommer til at læse. Heller ikke for at hade den. Jeg ved hvad mine issues er med den bog.

Hvad så med bøger, jeg hader? Videreformidler jeg dem? Ja – jeg mener selvfølgelig ikke, at bøger skal censureres eller fjernes fra hylderne eller at folk skal slås oven i hovedet for at kunne lide dem. Jeg anbefaler hver dag bøger, hvor jeg ikke brød mig synderligt om skrivestilen eller historien – det har jeg ikke noget problem med – smag er forskellig og jeg kunne ikke drømme om at løfte et øjenbryn, når nogen siger at de leder efter noget i samme stil som Twilight, selvom jeg også syntes den var ret problematisk i sin fremstilling af mænd som rovdyr, og kvinder som nogle, der skal skjule deres seksualitet for ikke at blive overfaldet. Men hvis du beder mig om at anbefale bøger, så vil jeg naturligvis ikke starte med at anbefale bøger, som har et problematisk menneskesyn – og det er oftest kvinder, farvede, handicappede og LGBT+ mennesker, der står for skud, når det kommer til problematisk menneskesyn. “Spasser”, “bøsserøv”, “tøs”, “svans”, “fejlfarve”, “luder”, “møgsæk”, “kælling”. Men der kan også sagtens være et problematisk syn på mænd eller drenge, at de skal være “rigtige mænd”, der ikke viser følelser eller som der tales negativt om fordi de ikke er stærke, ikke dyrker sport eller andet i den dur. Jeg er ikke uenig i, at litteratur skal afspejle virkeligheden – men litteratur kan også ændre virkeligheden. Og at tænke over de skældsord og begreber vi bruger – både i hverdagen og i bøger kan ændre en del.

Det var min egne små pet peeves. Jeg er sikker på, at du også har dine, og jeg vil rigtig gerne høre hvad du hader i bøger – ikke nødvendigvis noget, der får dig til at hade hele bogen, men som får dig til at standse op og ærge dig. Del dine pet peeves i kommentarerne ❤

2 thoughts on “Læs det du hader

  1. Jeg synes også, at det er vigtigt at læse bøger, man ikke forventer at kunne lide, for man kunne jo – for en gangs skyld – tage fejl 🙂

    Personligt kan jeg ikke lide chicklit-bøger eller bøger med trekantsdramaer. Jeg har dog en aftale med mig selv om, at jeg skal læse en chicklit-bog hver sommer (ofte i sommerferien) for at udfordre mig selv. Jeg synes faktisk, at Shopaholic-bøgerne er hyggelige, selvom hovedpersonen er et fjols, men jeg kommer nok aldrig rigtig til at nyde den genre.

    Til gengæld undgår jeg så vidt muligt bøger med trekantsdramaer, og det er rimelig svært, når jeg samtidig læser en del YA-bøger, hvor det – desværre – er utrolig populært. Men altså – jeg er noget så gammeldags som monogam, så jeg tænder helt af på, når en teenagepige simpelthen ikke kan vælge mellem the bad boy og the good guy… *ruller med øjnene*

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    Like

  2. Spændende emne og fedt, at du tager fat i det!

    Jeg har i laaaang tid kun læst bøger, jeg var næsten 99,9 % sikker på, at jeg vil kunne lide og dét er da rart, med den ene gode læseoplevelse efter den anden, men ak. Det bliver jeg ikke rigtig udfordret af, vel?
    Så jeg er selv begyndt at hive fat i krimier og biografier (genrer der før ville få mig til at gabe!) og jeg er faktisk blevet positivt overrasket so far.
    Det er nemlig slet ikke så farligt, at lære noget nyt og jeg værdsætter pludselig også de, for mig, ‘gode’ bøger lidt mere.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s