Om at være uprofessionel anmelder – og lidt om at genlæse bøger

I mit sidste indlæg skrev jeg kort at om at genlæse og det fik mig til at tænke. For jeg gør det efterhånden sjældent. Det skyldes i høj grad, at jeg altid har stakke af ulæste bøger overalt, anmeldereksemplarer, bøger jeg selv køber, biblioteksbøger – jeg har simpelthen ikke tid til at genlæse. Undtagelsen er når en engelsk bog oversættes til dansk – jeg forsøger i så høj grad som muligt at læse de danske oversættelser – selvom der findes virkelig dygtige oversættere, så er alle oversættelser ikke lige gode – og det duer ikke begejstret at anbefale en bog, der bare ikke fungerer sprogligt på dansk. At formidle litteratur er på mange måde et spørgsmål om tillid – brugeren skal have tillid til, at jeg ved, hvad jeg taler om.

Men det er en skam at jeg ikke får genlæst mere. For man opdager som regel noget nyt hver gang, eller man har glemt detaljer som man får et glædeligt gensyn med. Der er selvfølgelig også risikoen for, at man skuffes anden gang, men så har man stadig fået reflekteret over bogen og revurderet ens kendskab til den, så man ikke videreformidler den på et forkert grundlag. Jeg har aldrig oplevet det som spild af tid at genlæse en bog. Og det er noget jeg gerne vil sætte mere tid af til i fremtiden.

For nogle hjælper det at sætte deres læsning i system og regneark, men ikke for mig – selvom læsning og formidling også er en slags arbejde for mig (anmelderiet er ulønnet, men stadig med forpligtelser), så er det 100% lystbaseret – jeg læser ikke noget jeg ikke har lyst til at læse på et tidspunkt jeg ikke har lyst til det. Det ville også være unfair over for værket at pligtlæse.

Forskellen på mig (og andre bogbloggere) i forhold til avisanmeldere (og lektører) er, at vi ikke får løn for det – jovist jeg får bøger, men hvis du dividerer det ud på hvad en bog koster og hvor lang tid det tager at læse en bog, overveje den, skrive anmeldelsen og tage billeder, så er det en pænt dårlig timeløn, selv hvis man skulle se det på den måde. Det vi til gengæld har til fælles (går jeg ud fra, jeg har aldrig arbejdet på en avis) er, at man ikke kan “købe” sig til en god anmeldelse – hverken hos bogbloggere eller aviser – selvom visse dagblade har fået det til at lyde sådan. Vi læser ikke for forlagenes skyld, vi læser for læsernes skyld. Og jeg har heller aldrig oplevet, at et forlag blev knotne over en anmeldelse og ikke ønskede at samarbejde længere. Når man sender en bog til en bogblogger, så mister man kontrollen over den – vi er 100% frivillige og selvom nogle forlag (gerne de større) er mere large med at sende bøger, så betyder det ingenting for hvor positiv jeg er overfor bøgerne – det kan til gengæld betyde, at de forlag som sender meget får langt mere eksponering på mine sociale medier – simpelthen fordi jeg læser det, jeg får tilsendt. Det kan virke unfair, at dem med allerede store budgetter får så stor eksponering, ligesom at de store bloggere får mere til sendt end de små, men selvom Danmark er måske nok er lille, så er forlagsverdenen overraskende stor. Selvom jeg forsøger, så godt jeg kan, kan jeg slet ikke holde styr på alle de børne- og ungdomsudgivelser der udkommer hver måned og når man i forvejen har voksende stakke af ulæste bøger, så er det efterhånden sjældent jeg selv skriver uopfordret.

Til gengæld ved jeg også godt, at når jeg skriver en lunken anmeldelse, så skal jeg ikke forvente at forlaget eller forfatteren deler den – og det er fuldstændig okay. Deres opgave er ikke at kritisere deres eget værk – det er mit job. Det er også mit job at promovere min blog, IG og Facebookside for at skaffe læsere til mine anmeldelser og skriv – som dette her – og sørge for at læsere, forlag og forfattere ved, at jeg eksisterer. Man kunne godt fristes til at tro, det ville være en smart strategi at skrive en masse gode anmeldelser og få delt dem på forlagenes sociale medie-profiler og på den måde få en masse følgere, men problemet med det er, at ingen bliver hængende, hvis du ukritisk kan lide alting. Så kan man lige så godt bare få nyhedsbrevene fra forlagene.

Jeg prøver som oftest at være fair, når jeg læser – forskellen på mig og dem jeg formidler til (børn og unge og deres forældre) er, at jeg har læst utrolig meget i forhold til dem. Og alt er nyt for den der læser det første gang – derfor kan du også møde unge der ikke finder Tolkien særligt original, fordi det var ikke det første de læste. Det kan man så rynke på næsen af, men det er der ingen pointe i. Det handler ikke om at kunne lide det rigtige, det handler om at finde det rigtige for en. Og det er sådan jeg forsøger at læse – ikke efter hvor nyskabende er det her, men hvem er læseren til det, hvem vil kunne lide den her bog? For hvem vil det her være indgangen eller fortsættelsen til at blive en læser? Men nogle gange ville jeg ønske, jeg var redaktør – når man kan se potentialet i en allerede udgivet bog, men gerne ville have haft muligheden for at guide forfatteren til hvordan den kunne have været bedre – eller sidde med markedsføringen, så hvad der fungerer fint som børnebog ikke blev promoveret og solgt som en ungdomsbog (eller omvendt).

Det er nemt at kritisere, især når ens bagkatalog er så stort – der er altid noget galt med bøger i forhold til ens smag og som bogblogger er det det man er nødt til at gå ud fra, ens egne præferencer – de mennesker der læser ens anmeldelser følger et menneske – hvis man er i tvivl kan man se på læserstatistikken på de fleste blogs. Jeg vil vædde mindst 5 bøger på at de fleste bogbloggere kan nikke genkendende til at et personligt indlæg om dem selv, deres læsevaner, yndlingsbøger eller what not får eksponentielt flere views end den gennemsnitlige anmeldelse, der ikke er blevet delt af andre end dem selv. Avisanmelderen ser på værket, vi ser på læseren og i høj grad os selv som læsere, og det er derfor folk læser bogblogs. Fordi vi er almindelige mennesker – nogle af os er måske bibliotekarer eller har studeret litteratur, men vi er først og fremmest læsere. Med forskellig smag og præferencer, med forskellige måder at udtrykke sig på, anmelde og formidle vores læsning. Jeg læser personligt meget sjældent avisanmeldelser – til gengæld læser jeg utrolig mange blogs – jeg er ikke interesseret i hvad værket kan i sig selv, jeg er interesseret i hvad værket kan i samspil med en læser.

 

6 thoughts on “Om at være uprofessionel anmelder – og lidt om at genlæse bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s