Jeg har altid en bog med mig – og andre kreative måder at shame læsere på

Et statement der altid har irriteret mig lidt er det her. Jeg har overhovedet ikke altid en bog med mig. Det gør mig ikke til en mindre ivrig læser. Nogle gange sætter jeg også pris på bare at være til stede. Kigge ud af vinduet. Se en Youtube-video. Stirre på min telefon. Læse nyheder. Høre en podcast.

Læsning er ikke en konkurrence – højst med dig selv. Det er ligegyldigt, hvor meget andre læser eller ikke læser, det der betyder noget er hvor meget du læser og om du er tilfreds med det. Det betyder ikke, man ikke må være stolt af sin læsning, gu må du så. Det er da fedt at have læst Tolstoj (det har jeg fx aldrig) eller have læst 12 bøger på et år, når man plejer at læse 10. Well fucking done! Råb det fra hustagene.

Vi er alle forskellige, vi læser forskelligt, i forskellige tempi, nogle er ordblinde (min kæreste fx. Jeg hader grupper som: “Jeg dømmer dig når du staver forkert” – gør du? Det var da dybt usympatisk af dig, og jeg håber aldrig, du ender i selskab med et ordblindt barn – eller voksen for den sags skyld. Stavning har intet at gøre med intelligens), nogle har børn eller krævende jobs, og nogle får bare ikke læst så meget, som de måske gerne ville. Jeg føler mig ikke bedre af at have læst mere end en mor med 2 børn som har 30 minutters ro om ugen til at læse i, jeg føler mig bedre ved at være bedre end jeg var sidste år, sidste måned, i går.
Og det gælder det meste. Jeg bliver nok ikke en bedre bibliotekar end nogle af de ekstremt dygtige børnebibliotekarer, der render rundt derude, men jeg kan blive bedre, end jeg var i går. Jeg kan lære af mine fejl, tage kurser, udvikle mine kompetencer, forbedre mig. Og det er vel det handler om i sidste ende? At blive bedre end sig selv, ikke nødvendigvis bedre end andre.

Jeg bliver ikke en bedre læser af, at nogle læser mindre. Jeg bliver heller ikke smukkere at af fortælle andre, at de er grimme.

Der er mange måder at shame læsere (og mennesker generelt) på. Med hvad de læser, hvor meget de læser, hvordan og hvornår de læser. Og det er jo nemt nok at sige, at man bare skal lade være med at lytte til dem, der siger eller skriver det, men vi ved jo også godt, at det er nemmere sagt end gjort. For et års tid siden blev en Youtuber hængt ud for at være for pæn til at læse bøger. You heard me. Det startede en mindre støttebevægelse med hashtagget #fakereadergirls på Instagram, som jeg også deltog i (blandt andet her) – for hvis man går med makeup, pæne kjoler eller sætter sit hår kan man jo ikke være “ægte” læser. Det kan man jo sagtens ryste på hovedet af, men der ligger noget dybere i det. Vi tror ikke på andres præstationer, eller vi føler os truede af dem.

Man kan kun starte med sig selv. Starte den positive bølge ved ikke at rette på eller kritisere folks læsevaner. Lade være med at sige: “Du kan jo bare…” Bare for dig er ikke bare for en anden. Rose hinandens præstationer og opmuntre hinanden i stedet for at blive jaloux eller føle man selv har fejlet. Glæde sig på andres vegne – i sidste ende opmuntrer det nok folk til at læse mere og er det ikke det, vi gerne vil have?

5 thoughts on “Jeg har altid en bog med mig – og andre kreative måder at shame læsere på

  1. Jeg undrer mig lidt over, hvad baggrunden for indlægget er – er det fordi, at du har oplevet, at den sætning er blevet brugt til at shame folk? Personligt har jeg nemlig kun hørt den fra folk, der ville udtrykke deres egen læseglæde (eller læseafhængighed om man vil) men ikke for at gøre det på bekostning af andre.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    Liked by 1 person

    1. Den sætning er bare et eksempel på en generalisering af læsere, som kan ramme negativt i stedet for positivt.
      Det er primært baseret både observationer og samtaler jeg har haft med folk på IG og Goodreads fx – både dem der føler at de bliver ramt af andres præstationer og føler sig mindre som læsere fordi de ser andre læse mere end de selv har tid til eller mulighed for eller ikke føler de gør det ‘rigtigt’ fordi de fx ikke læser konstant eller har 56 ulæste bøger liggende. Men også dem der læser rigtig meget, men bliver mødt med mistro: “kan man virkelig læse så meget? Det er sikkert løgn” eller kritik fordi de har tegneserier og manga på deres Goodreads-challenge og andre synes det er ‘snyd’ fordi det er hurtigere at læse end en bog. Der er konkurrencementalitet alle vegne og det er jeg sådan set ikke imod – det kan selv give mig et motivationskick at se at nogen har læst den der nyudgivne bog jeg også har stående og den skal jeg da have læst, men som sagt kun overfor mig selv.

      Like

  2. Da jeg var mindre havde jeg altid (ALTID) en bog på mig, så jeg kunne forsvinde når verden udenfor blev lidt for meget, eller bare fordi bogen simpelthen var super god. Jeg skal tit høre på familiemedlemmer og gamle venner der spørger mig om hvorfor jeg ikke læser så meget mere (spoiler: jeg læser nok mere end jeg gjorde førhen) og at de bare læste hele tiden på min alder… De fleste gange har jeg ikke en bog med fordi jeg synes det er uhøfligt, eller fordi jeg rent faktisk gerne vil være til stede. Ugh..
    Er glad for dit indlæg! Hader folk der nedgøre andres læseevner for at få sig selv stillet i et bedre lys!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s