10 fantastiske fortællinger til de 5-10 årige (gode til højtlæsning)

  1. Den sygeste løgnehistorie af Neil Gaiman

Den sygeste løgnehistorie er en helt vanvittig fortælling om en far, der går ud for at hente mælk til morgenmaden og kommer ud på den sygeste (tids)rejse både til lands, til vands og i luften. Måske er det den sygeste løgnehistorie en far nogensinde har fortalt for at bortforklare, hvorfor han var så længe om at komme hjem? Eller måske det er den mest usandsynlige og langt ude sandhed om en af universets største gåder? Det må I selv bedømme.

  1. De nye vinger af Gunvor Ganer Krejberg (Serie: Mirja)

En eventyrlig fortælling om venskab, mod, frygt og usikkerhed – og om at finde sin egen styrke – også når man ikke føler sig helt som de andre. Mirja har det ikke altid let med de andre alfepiger. Hun flygter ud i skoven efter et skænderi og opdager at en ræv har taget en fuglemors unger og nu vil tvinge moren til at vise vej til alfekolonien. Og så får Mirja travlt. De andre alfer må advares, før ræven kommer. Men hvad skal hun gøre, når ingen vil lytte?

  1. Heltemod og kragelort af Josefine Ottesen (Serie: Hullerikkerne fra Syvstammetræet)

Det er måske ikke alle, der ved, at der findes nogle små menneskelignende væsner, der lever i huller i træerne – nemlig Hullerikkerne. Men det gør der altså.  Ask og Birk er sådan nogle Hullerikker og kommer fra Syvstammetræet. En dag tager de lille Ella med op i toppen af træet, selvom det er farligt. Hun bliver bortført af en krage som ved at Kragekongens livret er Hullerikker. Vores to venner må ud på en farefuld rejse for at redde den stakkels Ella. Det bliver en tur fuld af både gys og grin og uhygge og hygge for de små tilhørere.

  1. Den stjålne sten af Josefine Ottesen (Grønnesø)

Den hellige Fredssten bliver stjålet fra det lille samfund ved Grønnesøen og det varsler ikke godt for fremtiden! Ufred og mørke tider nærmer sig. Der er kun én ting, der kan genoprette freden blandt trunter, gnomer, stjernesamlere og træspringere: Fredsstenen må findes og bringes tilbage, så der ingen kan blive fred ved Grønnesø.
Den lille trunte, Pil, bliver sendt ud på en lang og farefuld færd sammen med den skræppende og kæphøje allike, Olli. I kan følge Pil og Olli på deres mission om at finde Fredsstenen og redde deres venner fra afgrundens dyb.

  1. Krabaterne i Kongelunden af Christine Skou (fås kun som e-bog nu, men kan lånes på bibliotek.dk)

I en helt almindelig kolonihaveforening på Amager tilbringer 10-årige Birger sommerferien med sin familie. Birger den hemmelige spionklub, Krabaterne sammen med sin ven Sammy og de sætter sig for at opklare om den uhyggelige frk. Liljendal fra Månestien er en vaskeægte heks, og da frk. Liljendal bliver indlagt på hospitalet, får drengene fri adgang til hendes hus. Pigen Eva, den lede haveforeningsformand og en magisk kiste får helt tilfældigt drengene på sporet af ’Landet Bagved’, hvor en hemmelig skat ligger gemt. Pludselig lander Krabaterne midt i 1001-nats eventyr! Men hvordan kommer de ud derfra? Finder de skatten? Og er det i virkeligheden den, de er på sporet af?

En mini-krimi om venskab trods forskellighed, om pinlige voksne og om glæden ved at tjene flaskepant nok til at købe lakridspiber.

  1. August går i Glemmebogen af Erik Barfoed (kan ikke købes længere, men kan lånes på bibliotek.dk)

Augusts bedste ven er forsvundet. Hans forældre har glemt at hente ham i fritidshjemmet, og hans taske og tøj hænger stadig i garderoben – og selvom August og Omar leder efter ham overalt, er han ingen steder at finde… Hvad er der dog sket med ham? Og hvad sker der egentlig med de ting folk går og glemmer? Og når folk glemmer hinanden? August og Omar begiver sig ud på et halsbrækkende eventyr for at redde deres ven ud af den gådefulde og uhyggelige verden bag Glemslens flod, hvor grådige madkassemonstre og cigarrygende kampkommoder nidkært vogter over glemte skatte, og hvor ingen (eller…næsten ingen?) slipper ud af Borteherskerens klør.

  1. Sådan træner du din drage af Cressida Cowell (Serie: Sådan træner du din drage) (Der er masser af spin-off bøger (billedbøger etc), men den originale bog kan lånes på bibliotek.dk)

Måske kender I allerede filmen? Men bogen er bedre! Hikkes største ønske er at kæmpe mod drager ligesom de andre vikinger på Bersærk-øen – men han er lidt af en splejs og faktisk ikke en særlig en god kriger. Og da han fanger en drage opdager han, at drager slet ikke var som de alle sammen troede.

Her begynder det fantastiske eventyr om et af de mest usandsynlige – men også mest mindeværdige og sjove venskaber nogensinde.

  1. Ada Goth og musens genfærd af Chris Riddell (Serie: Ada Goth)

Mød Ada Goth. Hun bor på Gysgruelig Gods med sin far, grev Goth, masser af tjenestefolk og mindst et halvt dusin genfærd, men ingen venner, som hun kan udforske det gigantiske, gådefulde gods med. Pludselig en nat ændrer alt sig, da Ada møder genfærdsmusen Ishmael. Sammen sætter de sig for at løse de mange små mysterier, der finder sted på Gysgruelig Gods, og de oplever en hel del mere, end de regnede med … Lækkert illustreret af Chris Riddell.

  1. Det fortryllede slot af Rosie Banks (Serie: Det Hemmelige Rige)

Ella, Sofie og Jasmin fra Det hemmelige Rige er bedste veninder. De har fundet et magisk skrin som  giver dem adgang til en stor og fantastisk verden, hvor alt kan ske. Alfen Trixi har brug for hjælp til at forhindre dronning Malices i at ødelægge kong Munters 1000-års fødselsdag.  Kan de tre piger hjælpe med at forhindre dronning Malices tordenkile i at ødelægge kong Munters fødselsdagsfest? Det hemmelige Rige er en sød og let serie med masser af glimmer og sjov.

  1. Zombier! Af R. McGeddon (Serie: Katastrofedagbog) (Kan lånes på bibliotek.dk)

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor zombier hørmer af ost og armhuler? Har du haft brug for at vide, hvordan man forsvarer sig med et piskeris og et stykke snor? Hvem har ikke det, burde man måske spørge? I sovebyen Sitting Duck møder tre (næsten) frygtløse venner en horde af zombier, der er vilde efter at gnaske hjeeeerner! De voksne er selvfølgelig håbløst ineffektive og bliver smittet med zombievirus med det samme. Og så må Arty, Sam og Emmie jo tage over. Hvis ikke de finder på noget i en fart, ender de som zombiemorgenmad.
Katastrofedagbog – Zombier! er eneste overlevelseshåndbog, du nogensinde får brug for i tilfælde af en zombieapokalypse. Der er fjol og sjov for alle pengene i denne humoristiske og overhovedet ikke uhyggelige zombiehåndbog.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s