Myten om den politisk ukorrekte børnelitteratur

Det er meget moderne at være politisk ukorrekt. Og som bibliotekar hører man ofte folk begejstres over at en given børnebog ikke er ‘politisk korrekt’. Grundlæggende betyder det som regel at den indeholder bandeord eller ikke giver mening på den traditionelle måde – eller måske ryger far eller drikker øl. Men hvis man er sådan en, der læser meget børnelitteratur *host host*, så ved man også, at det ikke er en sjældenhed med finurlige, besynderlige, bandende børnebøger hvor mor og far er både skilt, drikker vin, ryger en cigaret i ny og næ, eller har røget, er “dårlige” forældre på den der frydefulde måde vi taler om os selv på, når vi ikke bager vores egne boller eller faktisk synes vores børn er skideirriterende. Der er masser af børn, der overladt til sig selv, bøger uden en morale eller en læresætning eller hvor moralen er ironisk.


Vi bruger ‘politisk ukorrekt’ som et hædersmærke om den børnelitteratur vi godt kan lide uden at skele til hvad det egentlig betyder. Begrebet blev introduceret i 80’erne og blev brugt om afskaffelse af diskriminerende og nedsættende udtryk. Begrebet kom i løbet af de næste årtier til at betyde ‘bestræbelser på at rense sproget for udtryk, der kan opfattes som nedsættende eller krænkende’. PC betyder i sin simpleste form bare: Tal pænt om farvede, homoseksuelle, transpersoner, kvinder og handicappede. Men når vi bruger politisk ukorrekt om helt almindelige hverdagssituationer som at drikke vin, købe færdigbagte boller og ryge en fest- eller stresscigaret, så udvander vi begrebet – og får bibliotekaren til at rulle med øjnene (når låneren er gået naturligvis).

Eksempler på bøger jeg til gengæld har hørt omtalt som politisk ukorrekte som bare er…børnebøger:

Vitello (moren ryger og drikker og er til tider ret uopmærksom på sin søn)

Omkring 40 andre Aakeson-bøger

Hundemand (Jeg ved ikke engang hvorfor?)

Far er sur (Rødvin og cigaretter – selvom far er holdt op)

Lille frø (Vist nok fordi Lille frø ikke rigtig hører efter)

Og mange mange flere jeg ikke kan huske lige nu.

Der er ikke langt imellem de gode børnebøger, tværtimod. Og de gode børnebøger er ikke politisk ukorrekte, de taler blot til barnet i øjenhøjde og uden at lyve. Som Griffin siger i Fortid er alt jeg har (læs også mere om den på Goodreads):

“The world should stop lying to kids because they’ve always been brutally honest with us.”

Og det er det de gode børnebøger ikke gør de lyver ikke- . Hvorvidt det så er politisk ukorrekt i en verden af fake news, kan jo så diskuteres.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s