Formidling – når man ikke kan lade være

Jeg er uddannet i kommunikation og kulturformidling, og det har jeg brugt primært på at formidle litteratur – på mit arbejde på forskellige biblioteker, men også i min fritid på sociale medier, til venner, familie, til families kolleger og tilfældige mennesker, der skriver til mig. Og jeg gør det gladeligt. Fordi jeg ikke kan lade være. Hvis jeg går på mit lokale bibliotek og ser nogen overveje en bog, så går jeg hen og siger det, hvis den er god. Hvis jeg ser der mangler bøger på en udstilling, fylder jeg den op – også i boghandlere.

Ofte så møder jeg en forventning om at det litteraturformidlere gør er at lire en liste af med de 10 nyeste bøger. Om det så er billedbøger eller fantasy der bliver spurgt efter. Men det er jo så meget mere end det. Det er en skræddersyet anbefaling til det menneske man står overfor udfra interesser, lyst, læsefærdighed etc. En 14-årig dreng er ikke bare en 14-årig dreng. Det er et individ med sin egen personlighed og interesser.

Jeg har været på en del biblioteker efterhånden og når det kommer til formidling er problemet ofte: Hvordan gør vi den personlig –  især når personalet bliver mindre og mindre synligt?

Og der er mange bud: udstillinger lavet af et bestemt personale med billede og en lille præsentation (“Mit navn er Bolette, jeg elsker havearbejde og krimier og her er nogle af de bedste bøger om mord og stauder, jeg har læst…” den slags…), temaudstillinger (jeg har lavet udstillinger både med ‘bøger med forår i titlen/coveret’ midt om vinteren: “Er du træt af vinter og kulde…?”, med røde bøger: “Jeg kan ikke huske hvad den hed, men forsiden var rød…”, regnbueudstillinger og de mere ligetil: Krimier for børn, Gode højtlæsningsbøger, Bøger om ferie etc. Jeg har lavet lister til online formidling, afholdt booktalks både til klasser og til voksne (men der kalder man det bogcafe). Fælles for dem alle er at det er appetitvækkere. De lokker med forsider, med lidt personlighed og humor, med noget der får låneren til at stoppe op. De tilbyder ikke et referat eller en analyse af værket. Blot en: hey, læs dem her-opfordring.

Et forslag der ofte kommer op, men af diverse grunde sjældent er blevet til noget er “Fra låner til låner”-formidling. Så det gør jeg nu uden at være ansat. Jeg er begyndt at gå rundt med en pen og en post-it blok og når jeg er på biblioteket og ser en bog på afleveringsvognen, jeg syntes var god, efterlader jeg en lille seddel. Ikke en afhandling, bare nok til forhåbentlig at vække en anden låners interesse, så de samler den op og overvejer den.

For jeg bliver aldrig sådan en der skriver side op og side ned om en bog. Jeg kommer aldrig til at anbefale bøger med dybdegående analyser eller lange svævende poetiske forklaringer og metaforer. Det er ikke den type formidler jeg er. Hurtigt, kort og forhåbentlig nysgerrighedsvækkende – det er det, jeg går efter.

Og jeg vil opfordre til at I gør det samme – hvis I har lyst. Begynd at gå rundt med en lille post-it blok og anbefal læseoplevelser i det offentlige rum ❤ Formidling er ikke og skal ikke være forbeholdt professionelle med en uddannelse i litteratur. Tværtimod. Den almindelige læser læser ikke som en cand. mag i litteratur. Vi og vores børn og unge, bedsteforældre og mostre, vi læser som mennesker. Som individer med forskellige baggrunde og med forskellige ting vi værdsætter. Og jeg vil vove at påstå, at den bedste formidling ofte er mellem læser til læser.

 

2 thoughts on “Formidling – når man ikke kan lade være

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s