I did not think this through…

Udover den generelle tvivl om egne evner og lejlighedsvise undren over hvad i alverden der er i vejen med mig, har jeg de sidste 3 år egentlig været fortrøstningsfuld nok omkring at være periodevis arbejdsløs aka evig vikar. Jeg har ikke nemt til stress for tingene går jo nok trods alt på en eller anden måde – om det er robusthed eller dumhed vil jeg lade være op til dig, læser 😉 Men der har også altid kun været mig jeg skulle tage mig af (og Kæreste, men han kan jo ligesom godt passe på sig selv).

Nu hvor tiden nærmer sig for at jeg skal forlade arbejdsmarkedet – igen igen, det er jo ikke noget nyt – så kan jeg også mærke en vis panik brede sig. Forskning viser ganske vist, at jo mere stresset moren er under graviditeten, jo mere hårdfør bliver afkommet, fordi de høje doser adrenalin forbereder baby spawn på et hårdt liv, så måske gør jeg ham en tjeneste i forhold til at skulle overleve i et konkurrencesamfund, men alligevel… For nu skal jeg også sørge for et helt nyt væsen – i hvert fald er 50% af ansvaret mit for at han ikke dør af sult, kulde eller bliver ædt af ulve.

Og jojo, der er da tusindvis af børn med en eller flere arbejdsløse forældre, og det er de færreste af deres børn, der bliver ædt af ulve, så det er da ikke, fordi det ikke kan lade sig gøre at få børn uden faste rammer på arbejdsmarkedet. Men det er stadig en grad af stress og usikkerhed, jeg kan mærke trænge sig på i højere grad end de andre gange jeg har stået overfor at blive arbejdsløs igen.
For selvom der da også er lyspunkter – fx behøver baby spawn ikke være i institution ret længe hver dag, hvis jeg alligevel er jobsøgende. Og det er ikke et problem hvis han bliver syg. Hahah, sagde jeg hvis? Jeg mente når… – så er det ikke en fed situation at stå i som forælder. Folk der siger, at penge ikke kan købe lykke, har muligvis ret (men det er stadig en utroligt priviligeret ting at sige, det er en del nemmere at koncentrere sig om at være lykkelig, når man kan betale sin husleje og give sine børn tøj og mad), men det kan købe tryghed. Og så handler det om mere end økonomi. Baby Spawn får en gladere mor, hvis hun ikke konstant skal deale med jobcenteret og søge stillinger som social media manager for firmaer der laver krukker eller som community manager for DSB. Som jeg aldrig kommer til samtale på fordi jeg nu (ironisk nok) har for meget bibliotekserfaring til at jeg giver mening som ren kommunikationsmedarbejder og sikkert stadig for lidt erfaring til biblioteksstillinger.

Kommer jeg til at nyde min barsel? Naturligvis. Jeg skal lære et helt nyt lille væsen at kende. Det bliver da fedt. Men det bliver også stressende på en måde som folk på ‘ægte’ barsel ikke oplever. Dem der har noget at vende tilbage til. For når jeg er færdig med at være fuldtidsforælder og overdrager barnevognen til spawn father, vender jeg tilbage til jobcenter, utryghed, mistro fra resten af samfundet (vil jeg overhovedet have et job?), overvågning og usikkerhed.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s