At opdrage et rummeligt og tolerant menneske – ved hjælp af bøger

Jeg vil starte med at fortælle lidt om en bibliotekspraksis, som jeg er dybt uenig i og mener er et problem. Jeg har arbejdet på 5 biblioteker på Sjælland, og alle har haft en variation af denne sætning: “ Indkøbes ikke. Vi bestiller den hjem, hvis der er nogen, der spørger efter den”.

Hvorfor er det et problem? Det er da god service?

Det ér god service, men for det første er det ikke altid et barn/teenager har lyst til at spørge os voksne – især hvis det drejer sig om seksualitet eller andre “pinlige” emner.

For det andet falder barnet ikke bare over bogen – det skal være et formuleret behov, hvis man skal spørge og ofte ved man ikke man har brug for at læse en bog, før man falder over den.

Og for det tredje er det svært at spørge efter noget, man ikke ved eksisterer.

Hvorfor findes den praksis? Fordi vi, bibliotekerne, ikke har penge til at købe alt. Det er benhård prioritering, og det gør desværre, at bøger om og med minoriteter ofte fravælges. Der indkøbes i stedet hovedsagelig bøger, der appellerer til majoriteten.

Hvor vil jeg hen med den historie? Bøger er en vigtig del af vores identitetsdannelse. Vi har både brug for at spejle os i dem – se helte og hovedpersoner der deler vores hudfarve, seksualitet og religion. Det er ikke et problem, for de fleste af os. Vi er hvide, heteroseksuelle og kristne, hvis ikke af gavn så af navn. Vi er overalt i litteraturen og mange af os opdager ikke engang, at vi er så bredt repræsenteret. Sådan er det bare. Vi er defaulten.

Og her kommer problem nummer to. For hvis vi også kun udsættes for bøger, der afspejler det verdensbillede vi allerede kender, hvordan skal vi så udvikle os og udvikle nogen som helst grad af forståelse for mennesker, der ikke er som os selv? Værdien af alsidig litteratur er altså dobbelt – minoriteter ser sig selv repræsenteret, og majoriteten (og andre minoriteter) ser verden fra et andet perspektiv.

Billederne indeholder anmeldereksemplarer

Hvad gør man så? Man sørger for at ens barn bliver udsat for alsidig litteratur. Litteratur hvor hoved- og bipersonerne er homoseksuelle, sorte, brune, muslimer, transkønnede, psykisk syge, handicappede, døende. Hvor personerne har andre problemer end barnet selv. Man giver barnet den gave at gå i andres sko, se verden fra andre sider end blot hans eller hendes egen.

Mit barn er priviligeret – ikke bare fordi han er hvid og hankøn (men også derfor) – han kommer til at vokse op med et hjemmebibliotek, hvor alsidighed er tænkt ind fra før han blev født – hvor han får adgang til både skøn- og faglitteratur, der viser ham verden fra andre sider end hans egen. Og det ved jeg godt ikke er alle børn forundt – bøger er dyre. Derfor må det også være op til skolelærerene og bibliotekarerne at sørge for, at børn alligevel har adgang til alsidig litteratur. Diversitet er ikke ‘politisk korrekthed’. Det er sådan vi lærer empati. Det er sådan vi lærer at verden ikke kun ser ud, som vi ser den. At andres oplevelser tæller lige så meget som vores egne.

Hvad kan man reelt gøre?

Som skolelærer og bibliotekar kan man være opmærksom på, at man formidler alsidig litteratur – og ikke kun som nu skal vi tale om homoseksualitet eller hvordan det er at være sort i nutidens USA – men som de fantastiske historier det er. Adam Silvera (som kommer på BogForum i år!!!) skriver om homoseksuelle unge mænd, ja, men først og fremmest skriver han vidunderlige bøger om kærlighed, sorg og mødet mellem mennesker – de mennesker er bare tilfældigvis to drenge i stedet for en dreng og en pige. Tænk det ind i indkøb og udstillinger. Sørg for at børn falder over kærlighedshistorier med andre seksualiteter, fortællinger med andre nationaliteter, hudfarver og køn uden at det bliver løften med pegefinger og “nu skal du lære noget”.

Som forælder kan man sørge for at låne bøger på biblioteket der repræsenterer mange forskellige mennesker, så de er tilgængelige for barnet hjemme, spørg din bibliotekar, vi hjælper gerne. Hvis biblioteket ikke har indkøbt så mange, kan de bestilles hjem (suk, men ja, det er den realitet vi lever med… 😉 ). Og måske drop en af legetingene til jule- eller fødselsdagsgaven og køb en bog i stedet for. Jeg så en remse den anden dag, som jeg virkelig godt kunne lide. Køb kun 4 gaver til barnet til jul og fødselsdage (de kan uddelegeres til familien, hvis man ikke giver så mange):

Something they want, something they need, something to wear and something to read.

Sørg for at der er bøger i hjemmet – alsidige bøger. De behøver ikke være købt fra ny. Der er masser af nyere udgivelser i antikvariaterne og facebookgrupper for folk, der sælger og køber bøger, hvor man kan finde bøger billigere. Fx. denne. Og hvis man mangler inspiration til hvilke bøger eller er i tvivl om hvorfor diversitet er vigtigt, kan man tjekke denne side ud: Read Diverse Books og dette hashtag: #DiverseBookBloggers.

Bliv inde. Læs en bog 😉

 

 

5 thoughts on “At opdrage et rummeligt og tolerant menneske – ved hjælp af bøger

  1. Elsker simpelthen det lille citat med de 4 gaver 😀 smukt! 😀 Og du har helt ret med at man ikke spøger om noget man ikke ved eksistere 🙂 jeg spøger kun om det jeg leder disideret efter hvis jeg har set det på internettet først blevet interesseret og derefter ved med sikkerhed det er på biblioteket men aligevel ikke kan finde det 🙂 men det mest vidunderlige ved et bibliotek er nemlig at stryge over bøgerne og blive overrasket, at blive fanget af en bog man ikke direkte ledte efter 😀 og til børn skal et bibliotek stå for en bred vifte af bøger, afspejle det store tagselvbord af bøger som verdenen er 😀

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s