Bloggerarrangement med Adam Silvera, Sarah Engell & Siri Pettersen på BogForum 2017

Vi starter lige med lidt ananas i egen juice, men jeg kommer lidt for sent og Adam Silvera står lige indenfor døren og i ren panik får jeg akavet præsenteret mig, ikke med navn som normale mennesker, men med “Hello, I’m the one who’s been stalking you on social media”

Adam giver mig hånden og griner lidt, før man kan se 5-øren falde på plads:

“Are you the one with the cat dress?”

Og selvom det faktisk er en nederdel nikker jeg og får et kram. Damn. Jeg ville have taget den på, men jeg havde ligesom lagt op til, at jeg ville have bogkjoler på alle tre dage og et løfte er et løfte. Selvom den jeg havde på lørdag faktisk også var en nederdel…

Vi starter ud med en introduktion af de tre inviterede forfattere og det sære fortsætter lidt endnu:

Siri Pettersen er bange for balloner – jeg udbryder uhøfligt og uden at tænke mig om det er fordi hun så IT som barn? De balloner er fucking scary. Men det er ikke derfor, og så har jeg ikke andre bud. Der er i øvrigt ikke andet at lave i NordNorge end læse bøger og spille D&D. Hold my gløgg, jeg flytter til Norge.

Sarah Engell er bange for hvaler og især deres øjne. Så Siri er ikke den særeste til stede. Efter den udmeldning har jeg lidt svært ved at fokusere på alt andet hun siger. Men vi hænger også ud konstant, så det er okay.

Silvera manglede litteratur der afspejlede ham; derfor skriver han bøger. Og han synes Danmark er virkelig koldt. Oh my sweet summerchild, kan man se Siri tænke. Men hov hov Adam, som om du slipper uden at fortælle hvad du er bange for! Adam er bange for Trump. Ikke helt så sært som hvaløjne og balloner. Faktisk har vi det nok alle sammen sådan.

YA fordi:

Siri: Det er der alting sker, resten er røvkedeligt. Det er i de år man bestemmer hvem man skal være. Jeg er faktisk ikke helt enig i det. Jeg var et røvhul, da jeg var teenager, men faktisk tror jeg, jeg havde været en del bedre, hvis jeg havde haft de tre forfatteres bøger dengang. Så okay, point taken.

Sarah – er enig: “Der kan være forskel mellem hvem man gerne vil være og hvem man faktisk er.” Jep. I hear ya. Hun fortsætter: “Vi er priviligerede. Vi har virkelig mange muligheder. Så hvad skal man stille op med dem?”

Adam:  Var faktisk ikke ret stor fan af teenage årene. Han kysser med flere lækre fyr nu, så… Men han elsker udviklingen i teenageårene. “Writing him [Mateo] made me a braver person” Jeg får en lille smule tårer i øjnene. Stop så. Du er ude blandt mennesker.

Diversitet er vigtigt fordi:

Silvera: Man får et vindue til andres liv. Adam repræsenterer ikke hver eneste homo-teenager, siger han. Jeg er glad for vi fik det på plads. Man ved aldrig.

Sarah: Vi har brug for både et spejl og et vindue (det sagde Adam også, de er faktisk rørende enige, spændende om Siri er dybt uenig)

Siri: Læsere er mere empatiske. Nå så intet scoop her. Hun er også enig. Mere diversitet! Go! Og det skal ikke være skræmmende, siger hun. Medmindre det er en gyser, tænker jeg?

Hvad prøver du at fortælle med dine bøger:

Sarah: Jeg stiller spørgsmål. Jeg vil ikke fortælle nogen, hvordan de skal leve deres liv.

Adam: Glæde vender tilbage (Happiness goes on – det er faktisk tatoveret på hans bryst HGO – muligvis også snart på mit). Uanset hvad han udsætter sine karakterer for, får de en happy ending. Ikke nødvendigvis den de eller vi læsere ønsker, men en lykkelig slutning trods alt.

Siri: Vær rar. Det er sgu et godt budskab. Svært at være uenig i.

Hvad ville du fortælle dit yngre selv?

Siri – synes det er nogle vildt svære spørgsmål og ligner en der aldrig kommer til Danmark igen: “Du kan ikke gøre alle tilfredse. Og det er okay.” De er skide sympatiske, alle tre. HVOR ER SCOOPET?

Sarah: Var også på pleaser teamet, siger hun. Wow wow wow. Er det nu vi får the dirty laundry? Nope. Hun mente det samme som Siri. Pokkers.

Siri synes, Engell skal slå nogen ihjel. Now we’re talking. Men det er vist i overført betydning.

Adam: Voksede op fattig. Sådan rigtigt. Rigtigt! Ikke Danmark fattig, USA fattig. Fuck. Han betaler sin mors regninger nu. Kan man være mere sympatisk? Christ, Silvera, calm down. Han ville gerne kunne fortælle sig selv, at han ville lykkedes som forfatter.

Jeg drikker lidt kold kaffe for at jage tårerne væk igen. Jeg har lyst til at adoptere Adam og ikke bare fordi jeg ville ønske nogen betalte mine regninger.

Næste bog?

Adam: To bøger! Den med Albertalli og og og en FANTASY ROMAN! Siri udbryder: “gay dragons” og Adam ser overrasket ud. Åbenbart både skriver han om og tegner gay drager af og til. Siri har vist sig en dygtigere stalker end mig, og jeg får lidt røde kinder af skam. Btw er der ingen drager med i hans roman, men hvis der var, var de gay, siger han. Men den udkommer først om lang tid, og det gør mig trist indeni. Den med Albertalli udkommer før og jeg lister mig ind på Saxo og tjekker om den kan forudbestilles. Ikke endnu, ser det ud til.

Sarah: Også to bøger. En grafisk roman! med Lillian Brøgger. Den med fuglene! Det vidste jeg faktisk godt, nu hun siger det. Den glæder jeg mig til! Og den med Sanne Munk Jensen i Hirtshals. Altså ikke om Sanne i Hirtshals. Om slutshaming i Hirtshals. Den glæder jeg mig også til. Jeg er blevet slutshamet en del i Nordjylland. Dog aldrig i Hirtshals. Så vidt jeg ved? Sig til hvis du har hørt noget.

Siri: Hun har skrevet en creepy børnebog om en dukke. BLIVER DEN OVERSAT BLIVER DEN OVERSAT??? Ja den gør!!!!!! Og så kommer der en ny serie i Ravneringenes univers! Fedt!

Hvilken karakter har de selv mest tilfælles med?

Adam: Aaron Soto (More happy than not)

Siri: Skurken! udbryder hun med udråbstegn og det hele, men reviderer det til Rime. Jeg tror, hun skjuler noget.

Sarah: Føler sig mere connected med en historie end en egentlig karakter. Hun voksede op med en psykisk syg mor så: du og jeg for evigt (som jeg pinligt nok ikke har læst). Creepy bog om hendes mor.

(Siri mumler “Creepy”. Adam mumler: “Says the Doll lady”)

Yndlingcover?

Sarahs yndlingscover er Valget. Jeg er enig. Det er fedt.

Adams er De dør begge til sidst som er den første der bare var rigtig fra starten og vores udgave af More Happy than not, Den dag jeg glemmer. Mit er egentlig hardback-udgaven af More happy than not, men nu er det muligvis de to. Ikke at jeg bare sådan ændrer mening, fordi mit idol mener noget andet… *host* (Kidding, More happy than not var den der sparkede min kærlighed til Silvera i gang og den altid have en særlig plads i mit hjerte).

Siri er designer og laver sine egne (cool!), så hun vil helst ikke vælge. Vi tvinger hende ikke (åbenbart), men jeg er faktisk stadig nysgerrig. Mit er det første, med den afhuggede hale.

Yndlingsbog?

Adam: Simon vs verdens forventninger (Han fortæller noget jeg muligvis ikke må sige videre! Unicorn onsie! Love, Simon! Figure it out!) – “Even over Harry Potter”, siger han, og jeg forstår det faktisk godt. Jeg shipper selv Harry og Draco, og der er klart ikke nok gay wizards i HP. Jeg var også blevet et bedre menneske, hvis jeg havde læst Simon for 16 år siden. Jeg glemte, at spørge hvad han synes om Carry on. Øv!

Sarah: Spillelærerinden (No idea, men her er den på Litteratursiden).

Siri: The Sandman serien (good choice).

Det var spørgsmålene, og jeg samler min stak Silvera-bøger sammen og piler hen til ham, før andre får samlet sig sammen. Jeg får forhåbentlig fortalt ham hvor meget hans bøger betyder for mig. Jeg kan dårligt huske hvad jeg sagde i adrenalinrus og excitement. Jeg mangler pinligt nok en udgave af hans bøger (Fortid er alt jeg har) på dansk, og da jeg bagefter læser signeringerne, kan jeg se at han også opdagede det:

Siri har ikke skrevet at hun elsker mine ender – det er mine ænder! Men det tog også mig et par sekunder, før det gik op for mig. Og hvis det ikke giver mening, så følger du ikke med min Instagram Story. Shame on you! 😉

Og Sarah havde jeg som sagt allerede snakket med et par dage før. Det er ikke bare fordi hun har problemer med klokken.

Fuck, hvor var det fedt at møde dem close up. Tak Gyldendal Ung, CarlsenPuls og Høst & Søn for igen at holde et super lækkert arrangement.

Jeg håber, I også holder et næste år, og jeg krydser fingre for, at jeg bliver inviteret igen 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s