Den allerførste (højt)læsning #3 – Gode bøger 0-3 år

Jeg har læst med Stormy siden han blev født. Nogle gange fra billed- og pegebøger, andre gange bare fra det jeg selv læste eller endda artikler jeg læste på telefonen. I begyndelsen er det vigtigste at lære at det at sidde med en bog og høre mors og fars stemmer foregår sådan her og det er hyggeligt.

Stormy med en af de fire små Elefantastiske sangbøger fra Alvilda.

Selvom de helt små børn kan komme til at rive bogsider i stykker, så findes der også ‘rigtige’ bøger til dem – og hvis jeg må fortælle en hemmelighed, så falder himlen ikke ned, hvis man kommer til at rive en bog lidt i stykker. Bøger er trods alt brugsgenstande i sidste ende, og der er ikke noget værre end at skræmme børn fra at røre ved bøger.

Hvordan gør man?

Det behøver ikke være så svært at læse med helt små børn. Hvis man starter med at kaste sine egne læsevaner ud af vinduet, er man godt i gang. Små børn læser nemlig ikke som voksne. De vil ofte springe sider over, bladre tilbage og stille en masse spørgsmål eller simpelthen pludre løs om alt muligt andet. Lidt simpelt udlagt er det kernen i det pædagoger kalder dialogisk læsning og det er godt! Følg med barnet. Hvis han bladrer tilbage, så lad være med at presse ned over ham, at man skal bladre frem. Det skal nok komme. Lige nu skal du ikke fokusere på om I gør det rigtigt. Du skal fokusere på at det er sjovt og hyggeligt. Snak om billederne, skab jeres egne fortællinger. Leg med læsningen. Læs højt når barnet gider høre på det og peg på billedet, når du nævner det du læser om, så barnets interesse holdes fanget af illustrationerne. Der er ikke rigtigt og forkert, så længe I gør det. Jeg har også skrevet mere uddybende om det her: Hvordan skaber du en læser?

Hvad læser man så?

Der er rigtig mange gode billedbøger til de allermindste med meget lidt tekst og gode emner – både sjove bøger og bøger der handler om følelser eller om dagligdags ting. Det helt lille barn 0-1 år vil ikke forstå meget af det, men det er vigtigt for barnets sprogudvikling at høre en masse forskellige ord og lære læseritualet fra starten. Jeg har her fundet nogle af mine favoritter til at begynde med:

(Links til bibliotek.dk for lister over bøgerne i serien, men det kan bedst betale at bestille dem på dit lokale biblioteks hjemmeside, det går hurtigere og så kan de fleste af bøgerne naturligvis købes der hvor man køber bøger, hvis man vil have dem selv eller give dem i gave)

Hunden Ib af Peter Nordahl & Rasmus Bregnhøi

Idabøgerne af Inger Tobiasen

Lili-bøgerne af Kim Fupz Aakeson

Rita og Krokodille af Siri Melchior

Willi bøgerne af Kirsten Sonne Harild

Lille Mus af Rina Dahlerup

Ludvig-bøgerne af Ulf Löfgren – de er gamle men jeg elsker illustrationerne og de findes stadig på bibliotekerne

Kaj-bøgerne

Bøgerne om vuggenstuen Smørklatten (som i øvrigt er papbøger, der ikke kan rives i stykker så nemt).

Strids Mimbo Jimbo bøger findes også som papbøger fx Tæl med Mimbo Jimbo (og til at nusse rundt med selv er der Mimbo Jimbos store kasse med bøger)

Findebøger

Findebøger er gode fordi de opfordrer til at barnet (og den voksne) interagerer med bogen og hinanden.

Mine første findebøger

Mumi tager på ferie

Mumi leder efter mumrikken og andre mumi-finde og legebøger

Sangbøger

Sangbøger er som regel også et hit hos børn og det smarte er, at man kan læse de sange man ikke kender op som digte og rim. Rytmen gør dem både sjove for barnet og sjove at læse op. Og der er masser med tykke sider fx Den store Halfdan for de små eller Syng Sammen – De bedste sange med melodier for de små – og hvis du nu tænker at den sidste lyder super irriterende – måske. Men børn elsker den og de fanger hurtigt, at man kan få den til at spille, når man trykker på den røde plet. Og den har en sluk-knap. Hvis man foretrækker sangbøger uden melodier, så kan man også få Bente Bechs fine illustrationer i 4 små papbøger: Elefantastiske børnesange.

Og din børnebibliotekar vil helt sikkert gerne hjælpe, både med at finde flere og bestille dem hjem.

Stormy leger med Mimbo Jimbos store kasse med bøger

One Comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s